Advanced Search

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)


Published: 2009-01-22
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/610459/bekendtgrelse-om-ivrksttelse-af-fngselsstraf%252c-forvaring-og-forvandlingsstraf-for-bde-i-fngsel-eller-arresthus-%2528ivrksttelsesbekendtgrelsen%2529.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Politiets underretning af kriminalforsorgen

Kapitel 2   Afgørelse om afsoningsinstitution

Kapitel 3   Indkaldelse

Kapitel 4   Iværksættelse af straffuldbyrdelsen

Kapitel 5   Iværksættelse af straffuldbyrdelse

Kapitel 6   Afgørelse om afsoningsinstitution

Kapitel 7   Afgørelse om afsoningsinstitution og iværksættelse af straffuldbyrdelsen

Kapitel 8   Fastsættelse af datoen for fremmøde eller modtagelse

Kapitel 9   Ikrafttræden

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

I medfør af § 9, stk. 1, 2. pkt., § 30, § 80, stk. 2, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. december 2007, fastsættes:

Afsnit I

Underretning af kriminalforsorgen

Kapitel 1

Politiets underretning af kriminalforsorgen

§ 1. Politidirektøren underretter kriminalforsorgen om, at en person skal

1) udstå fængselsstraf eller forvaring, så snart der er givet fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1, eller

2) udstå forvandlingsstraf for bøde, når der er truffet afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1, nr. 1, skal ske, uanset om der verserer en ny straffesag mod den dømte.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, hvis der efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge eller Sverige angående fuldbyrdelse af straf fremsættes begæring om, at fængselsstraf, der er idømt ved dansk domstol, skal fuldbyrdes i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 2. Underretning sker til enten

1) Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. stk. 2-3, § 4 eller § 21, eller

2) vedkommende fængsel eller arresthus, jf. §§ 5-8 eller §§ 22-25.

Stk. 2. Er den pågældende person under 18 år på tidspunktet for underretningen, skal underretning altid ske til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., eller § 21, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Er den pågældende person idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, skal underretning for personer på fri fod altid ske til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis straffen omfatter overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk.1, § 216, §§ 244-246 eller overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller kniv på offentligt tilgængeligt sted.

§ 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om afsoningsinstitution, hvis prøveløsladelse ikke kan ske.

Stk. 2. Spørgsmål om prøveløsladelse som nævnt i stk. 1 behandles efter reglerne i løsladelsesbekendtgørelsen.

Stk. 3. Hvis der skal ske afkortning i straffetiden, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af

1) straffesagen har været anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, eller

2) dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Afsnit II

Dømte på fri fod

Kapitel 2

Afgørelse om afsoningsinstitution

§ 4. Medmindre andet følger af §§ 5-8, træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgørelse om, hvor fængselsstraf eller forvaring skal fuldbyrdes. Er den pågældende person på tidspunktet for underretningen under 18 år, træffes afgørelse om afsoningsinstitution dog altid af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor der efter § 2, stk. 3 er givet underretning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bestemme, at en fængselsstraf skal fuldbyrdes i arresthus efter Københavns Fængslers nærmere afgørelse.

Stk. 3. Er afsoningsinstitutionen et arresthus (Københavns Fængsler), kan det anbringe den dømte i et andet arresthus (Københavns Fængsler) efter aftale med vedkommende institution i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23.

Voldssager m.v., voldtægtssager og våbensager

§ 5. Er den dømte straffet med fængsel i under 5 år efter straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk.1, §§ 244-246 eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller kniv på offentligt tilgængeligt sted, træffer vedkommende åbne fængsel, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt fængselsstraffen kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. Finder fængslet, at det vil være betænkeligt at anbringe den dømte dér, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 21-22, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Stk. 3. Kan fængslet ikke modtage den dømte inden 30 dage fra fuldbyrdelsesordren, jf. § 27, stk. 2, skal det så vidt muligt skaffe plads i et andet åbent fængsel eller, hvis fængselsstraffen ikke er på over 6 måneder, arresthus (Københavns Fængsler) efter aftale med vedkommende institution. Er dette ikke muligt, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236.

Stk. 5. Er den dømte straffet efter straffelovens § 216 med fængsel under 5 år, træffer Anstalten ved Herstedvester, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, afgørelse om, hvorvidt fængselsstraffen indledningsvis kan fuldbyrdes i anstaltens visitations- og observationsafdeling. Kan afdelingen ikke modtage den dømte inden 30 dage fra fuldbyrdelsesordren, jf. § 27, stk. 2, skal anstalten så vidt muligt skaffe midlertidig plads i et åbent fængsel, eller hvis fængselsstraffen ikke er på over 6 måneder, arresthus (Københavns Fængsler), efter aftale med vedkommende institution. Er dette ikke muligt, eller finder anstalten, at fuldbyrdelse i åbent fængsel er betænkeligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Under 30 dage til løsladelse

§ 6. Er der under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, træffer vedkommende åbne fængsel, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt fængselsstraffen kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. Anbringelse i et andet åbent fængsel eller et arresthus (Københavns Fængsler) kan ske efter aftale med vedkommende institution i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis den dømte er straffet efter straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk. 1, § 216, §§ 244-246 eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller kniv på offentligt tilgængeligt sted.

Fængselsstraf idømt i anden straffesag

§ 7. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, træffer vedkommende fængsel afgørelse om, hvorvidt en nu idømt fængselsstraf tillige kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis den dømte nu er straffet efter

1) straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk. 1, § 216 eller §§ 244-246,

2) straffelovens § 210 eller §§ 217-236 med fængsel i 30 dage eller derover, eller

3) lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller kniv på offentligt tilgængeligt sted.

Forvandlingsstraf for bøde

§ 8. Skal den pågældende udstå forvandlingsstraf for bøde, træffer vedkommende åbne fængsel, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt forvandlingsstraffen for bøde kan fuldbyrdes dér, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er der i anledning af en anden sag truffet afgørelse om, hvor en idømt fængselsstraf eller en fastsat forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes, træffes afgørelsen af vedkommende institution.

Stk. 3. § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Indkaldelse

Indkaldelse til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring

§ 9. Den dømte skal efter indkaldelse møde til udståelse af fængselsstraf eller forvaring, jf. dog § 11, stk. 2.

Stk. 2. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand, kan afsoningsinstitutionen afvise at modtage den dømte. Anbringelse i en anden institution kan ske efter aftale med vedkommende institution, hvis der er tale om en ensartet afsoningsinstitution. I andre tilfælde forelægges spørgsmålet om ændring af afsoningsinstitution for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 4, til afgørelse.

Stk. 3. Skal den dømte først møde frem hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler), kan politidirektøren eller arresthuset (Københavns Fængsler) i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., afvise den dømte. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. En indkaldelse bortfalder ikke som følge af, at der indgives ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen, om benådning, eller om udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Indkaldelsen bortfalder dog, hvis ansøgningen har eller tillægges opsættende virkning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1 og 2, og udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens kapitel 2, eller kapitel 3 i bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, og den dømte ikke inden datoen for fremmøde har fået meddelelse om, at der er truffet afgørelse i sagen.

§ 11. Indkaldelse til udståelse af fængselsstraf skal ske skriftligt.

Stk. 2. Er den dømte uden bopæl eller fast opholdssted, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden indkaldelse.

Stk. 3. Møder den dømte ikke frem efter indkaldelse, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden ny indkaldelse. Tilsvarende gælder for en dømt, der udebliver fra tilsigelse til iværksættelse af strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Stk. 4. Afvises den dømte efter § 9, stk. 2-3, kan ny indkaldelse ske mundtligt i forbindelse med afvisningen.

§ 12. Den dømte skal indkaldes med en frist på mindst 1 måned før datoen for fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde, hvis den dømte

1) er straffet efter straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk. 1, § 216 eller §§ 244-246,

2) er straffet efter lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller kniv på offentligt tilgængeligt sted, eller

3) i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf.

Stk. 3. Indkaldelse kan desuden ske med en frist på ned til mindst 10 dage før datoen for fremmøde i tilfælde, hvor der i anledning af, at den dømte har overtrådt vilkår for betinget dom, herunder vilkår om samfundstjeneste, er truffet afgørelse om ubetinget fængselsstraf. Tilsvarende gælder, hvis den dømte inden iværksættelse af fuldbyrdelsen har fået tilbagekaldt en tilladelse til at udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.

Stk. 4. Er en tidligere indkaldelse bortfaldet som nævnt i § 10, kan ny indkaldelse ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde.

Stk. 5. Afvises den dømte efter § 9, stk. 2-3, kan ny indkaldelse ske med dags varsel.

§ 13. I indkaldelsen skal den dømte gøres bekendt med, hvor denne skal møde og på hvilket tidspunkt.

Stk. 2. Alle de fængselsstraffe, som den dømte skal udstå, skal anføres i indkaldelsen.

§ 14. Den dømte skal i indkaldelsen endvidere vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse af fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om opsættende virkning af en sådan ansøgning, samt om reglerne i § 10.

Stk. 2. Endvidere skal indkaldelsen indeholde oplysning om, at

1) den dømte kan afvises, hvis denne møder frem for sent eller i påvirket tilstand,

2) afsoningsinstitutionen kan ændres, hvis den dømte møder frem i påvirket tilstand eller udebliver, herunder møder frem for sent,

3) afsoningsinstitutionen kan ændres fra åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver, herunder møder frem for sent,

4) muligheden for udgang fratages i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den dømte uden lovlig grund udebliver, herunder møder frem for sent, jf. udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1,

5) det tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for misbrug af en eventuel senere udgangstilladelse, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

6) den dømte skal medbringe billedlegitimation,

7) den dømte vil blive anholdt af politiet, hvis den pågældende ikke møder frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

8) det vil tale imod prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

9) udgifter til rejse med offentlige transportmidler inden for landets grænser vil blive refunderet mod dokumentation, hvorimod den dømte selv skal sørge for transport af medbragte genstande, og

10) at rejsebon kan tilsendes ved henvendelse til afsoningsinstitutionen.

Stk. 3. Skal den dømte selv møde frem i afsoningsinstitutionen uden først at møde hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler), skal denne desuden have oplysning om afsoningsinstitutionens adresse og den rejserute, der skal benyttes. Udgifter til rejse med offentlige transportmidler inden for landets grænser refunderes mod dokumentation af afsoningsinstitutionen. Rejsebon kan udleveres, hvis den dømte inden fremmødet anmoder herom. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande.

§ 15. Skal den dømte først møde frem hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler) for derefter selv at rejse til afsoningsinstitutionen, skal den pågældende have oplysning om afsoningsinstitutionens adresse og den rejserute, der skal benyttes. Den dømte skal endvidere have udleveret billet, billetrekvisition eller et beløb til køb af billetten til rejsen. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande.

Stk. 2. Finder politidirektøren eller arresthuset (Københavns Fængsler) det uforsvarligt, at den dømte rejser selv, skal den pågældende i stedet transporteres til afsoningsinstitutionen.

Stk. 3. Der skal gøres notat om tidspunktet for den dømtes fremmøde hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler).

§ 16. Indkaldelse foretages af afsoningsinstitutionen.

Stk. 2. Indkaldelse kan foretages af politidirektøren eller andre institutioner, hvis dette er aftalt med politidirektøren eller vedkommende institution.

Indkaldelse til fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde

§ 17. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for indkaldelse af personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde.

Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde.

Kapitel 4

Iværksættelse af straffuldbyrdelsen

§ 18. Fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når den dømte modtages i afsoningsinstitutionen eller møder frem i arresthus (Københavns Fængsler), jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 2.

Stk. 2. Der skal gøres notat om tidspunktet for modtagelsen af den dømte i institutionen.

Stk. 3. Stk. 1-2 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

Afsnit III

Dømte, der er varetægtsfængslet i anledning af dommen eller allerede udstår fængselsstraf

Kapitel 5

Iværksættelse af straffuldbyrdelse

§ 19. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når den institution, hvor den dømte er anbragt, giver meddelelse til den dømte herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Meddelelsen skal gives snarest muligt efter, at kriminalforsorgen har modtaget underretning som nævnt i §§ 1-2. Den dømte skal samtidig vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen eller om benådning samt om reglerne om strafafbrydelse. Der skal gøres notat om, hvornår meddelelsen er givet.

Stk. 3. Stk. 1-2 og § 20 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

§ 20. Den dømte transporteres til afsoningsinstitutionen, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den dømte selv rejse til afsoningsinstitutionen. § 15, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Afgørelse om afsoningsinstitution

Underretning af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen

§ 21. Medmindre andet følger af §§ 22-25, træffer Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, afgørelse om, hvor fængselsstraf eller forvaring skal fuldbyrdes. Er den pågældende person på tidspunktet for underretningen under 18 år, træffes afgørelse om afsoningsinstitution dog altid af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bestemme, at en fængselsstraf skal fuldbyrdes i arresthus efter Københavns Fængslers nærmere afgørelse.

Stk. 3. Er afsoningsinstitutionen et arresthus (Københavns Fængsler), kan det anbringe den dømte i et andet arresthus (Københavns Fængsler) efter aftale med vedkommende institution i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23.

Dømte, der er varetægtsfængslet i anledning af dommen

§ 22. Er der under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, træffer vedkommende åbne fængsel, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt fængselsstraffen kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. Anbringelse i et andet åbent fængsel eller et arresthus (Københavns Fængsler) kan ske efter aftale med vedkommende institution i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23.

§ 23. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf skal fuldbyrdes i lukket fængsel, træffer vedkommende fængsel afgørelse om, hvorvidt en nu idømt fængselsstraf tillige kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. Finder fængslet, at det vil være betænkeligt at anbringe den dømte dér, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 21-22, forelægges sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis den dømte er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 med fængsel i 30 dage eller derover.

Dømte, der allerede udstår fængselsstraf

§ 24. Udstår den dømte allerede fængselsstraf i et fængsel i anledning af en anden straffesag, træffer vedkommende fængsel afgørelse om, hvorvidt den nu idømte fængselsstraf tillige kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. § 23, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 fængsel i 30 dage eller derover.

Forvandlingsstraf for bøde

§ 25. Udstår den pågældende allerede fængselsstraf, træffer vedkommende institution afgørelse om, hvorvidt forvandlingsstraffen for bøde kan fuldbyrdes dér.

Stk. 2. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår forvandlingsstraffen for bøde.

Afsnit IV

Andre dømte

Kapitel 7

Afgørelse om afsoningsinstitution og iværksættelse af straffuldbyrdelsen

§ 26. Kapitel 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der

1) i anledning af dommen er anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, og

2) har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Stk. 2. Kapitel 2-4 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er varetægtsfængslet i anledning af en anden straffesag.

Stk. 3. § 21 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der allerede er anbragt i forvaring. Iværksættelse af fuldbyrdelse af den nu idømte fængselsstraf kan ikke ske, så længe den dømte er anbragt i forvaring.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer transporteres til afsoningsinstitutionen, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den pågældende selv rejse til afsoningsinstitutionen. § 15, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit V

Forskellige bestemmelser

Kapitel 8

Fastsættelse af datoen for fremmøde eller modtagelse

§ 27. Dømte, der i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, samt dømte, der opholder sig i arresthus (Københavns Fængsler) med henblik på at blive flyttet til afsoning i fængsel i overensstemmelse med afgørelsen om afsoningsinstitution, skal modtages i afsoningsinstitutionen forud for dømte på fri fod, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For dømte på fri fod, som er straffet efter straffelovens § 119, § 123, § 192 a, stk. 1, § 216, §§ 244-246 eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2-3, og der er tale om besiddelse af skydevåben eller knive på offentligt tilgængelige steder, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen kan iværksættes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre.

Stk. 3. For dømte på fri fod, som i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen så vidt muligt kan iværksættes 1 måned efter datoen for fuldbyrdelsesordre.

Stk. 4. Dømte, som i anledning af dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes, skal modtages i afsoningsinstitutionen i forbindelse med, at foranstaltningerne bringes til ophør.

§ 28. Datoen for, hvornår en dømt kan modtages i afsoningsinstitutionen, skal normalt fastsættes således, at de dømte modtages i rækkefølge i forhold til, hvornår enten

1) underretning fra politidirektøren eller afgørelse om afsoningsinstitution fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, er kommet frem til institutionen, hvis den dømte er på fri fod, eller

2) dommen er afsagt, hvis den dømte i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af datoen for, hvornår en dømt skal modtages i afsoningsinstitutionen, kan det endvidere tillægges betydning, om den dømte

1) skal udstå en fængselsstraf af længere varighed, eller

2) er straffet for farlig kriminalitet.

Stk. 3. Ansøger en dømt på fri fod om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 2.

Stk. 4. Taler særlige omstændigheder for det, kan en dømt i øvrigt modtages forud for andre dømte.

§ 29. Er den dømte på fri fod, skal datoen for, hvornår denne kan modtages, endvidere fastsættes således, at fristen for indkaldelse, jf. § 12, kan overholdes.

§ 30. Har en dømt under ophold i en af kriminalforsorgens institutioner med henblik på at blive flyttet til afsoning i lukket fængsel i overensstemmelse med afgørelsen om afsoningsinstitution, gennemført mindst én uledsaget udgang uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb, skal den institution, hvor den dømte opholder sig, tage spørgsmålet om, hvorvidt fængselsstraffen i stedet skal udstås i åbent fængsel, op, jf. dog § 31.

Stk. 2. Afgørelse af det i stk. 1 nævnte spørgsmål træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter indstilling fra den institution, hvor den dømte opholder sig.

§ 31. Personer, der opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner, mens den pågældende venter på at blive flyttet til afsoningsinstitutionen i overensstemmelse med afgørelsen derom, skal ikke flyttes, hvis der er under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, selv om datoen for den pågældendes modtagelse i afsoningsinstitutionen er fastsat. Den pågældende kan dog flyttes, hvis hensynet til udnyttelsen af pladserne i den institution, hvor den pågældende opholder sig, gør det nødvendigt.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2009.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 681 af 27. juni 2008, om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) ophæves.

Justitsministeriet, den 22. januar 2009Brian Mikkelsen/ William Rentzmann