Published: 2009-03-24
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/610342/lov-om-ndring-af-lov-om-dansk-internationalt-skibsregister%2528anvendelse-af-kollektive-overenskomster%2529.html
Key Benefits:
Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister
(Anvendelse af kollektive overenskomster)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som har bopæl i Danmark, eller som i medfør af EU-retten eller andre indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med personer, der anses for at have bopæl i Danmark.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2009.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.