Published: 2008-12-15
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/609706/bekendtgrelse-om-bekmpelse-af-salmonella-i-konsumgshnsehold-og-opdrt-hertil.html
Key Benefits:
Kapitel 1 Definitioner og anvendelsesområde
Kapitel 2 Registrering
Kapitel 3 Flytning og omsætning
Kapitel 4 Optegnelser
Kapitel 5 Forbud mod anvendelse af antimikrobielle stoffer og vaccination
Kapitel 6 Prøveudtagning og undersøgelse
Kapitel 7 Offentligt tilsyn
Kapitel 8 Mistanke om smitte med salmonella af anden type
Kapitel 9 Mistanke om smitte med salmonella af andre grunde end bakteriologiske fund i prøver udtaget efter § 11, stk. 1 – 3, eller § 24
Kapitel 10 Smittede flokke
Kapitel 11 Ophævelse af offentligt tilsyn
Kapitel 12 Egenkontrol
Kapitel 13 Afholdelse af udgifter
Kapitel 14 Straffebestemmelser
Kapitel 15 Ikrafttræden
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
I medfør af § 28, § 32, § 35, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1 og 2, § 49, § 50, § 51 samt § 60, stk. 3 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer m.m. (fødevareloven) og § 5, § 6, § 8, stk. 4, § 26, § 29, § 30, § 33, § 34, § 36, § 47, § 53, stk. 1, § 58, stk. 1, § 61, stk. 1, § 66, stk. 3, § 67 samt § 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:
Definitioner og anvendelsesområde
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Konsumægshønsehold:
a) et hønsehold, hvorfra der sælges æg til konsum eller til teknisk brug,
b) et hønsehold på mere end 100 høner, der producerer æg til konsum, eller
c) opdræt til konsumægsproduktion omfattet af litra a eller b.
2) En flok: Høns af samme alder og med samme sundhedsstatus, der udgør en driftsmæssig enhed og holdes på samme CHR-nummer. For fjerkræ i bursystemer omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde.
3) Et hus: Et rum eller et indelukke, hvori en flok er opstaldet. Der skal være en fysisk adskillelse mellem rum, til andre bygninger eller det fri.
4) CHR-nummer: Et unikt nummer, der i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) identificerer en bestemt geografisk beliggenhed.
5) Kodenummer: Et ciffer, der angiver produktionsmetoden, efterfulgt af DK og virksomhedens CHR-nummer.
6) Salmonella af anden type: Salmonella af anden type end Salmonella Typhimurium, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis eller Salmonella Hadar.
§ 2. Ejendomme med konsumægshønsehold, som enten er mistænkt for at være smittet eller er smittet med salmonella, er omfattet af bekendtgørelsen, indtil samtlige restriktioner pålagt hønseholdet i medfør af denne bekendtgørelse er ophævet af fødevareregionen, uanset der ikke længere er hønsehold på ejendommen, og uanset der ikke længere sælges æg fra hønseholdet.
§ 3. Denne bekendtgørelse omfatter alle typer af salmonellabakterier undtagen Salmonella Gallinarum og Salmonella Pullorum (hønsetyfus), der er omfattet af bekendtgørelse om hønsetyfus.
Registrering
§ 4. Et konsumægshønsehold skal af ejeren anmeldes til registrering i Det Danske Fjerkræraad og til fødevareregionen. Virksomheden må ikke påbegynde sin drift, før den har fået meddelelse om, at den er registreret og om det tildelte kodenummer. Ved registreringen afgives de i bilag 1 nævnte oplysninger.
Stk. 2. Det Danske Fjerkræraad tildeler ejendommen et CHR-nummer i Det Centrale Husdyrbrugsregister. Desuden tildeler Det Danske Fjerkræraad hvert hus beregnet til en flok et entydigt ét- eller tocifret husnummer.
Stk. 3. Ved stalddørssalg af æg skal ejeren ved skiltning oplyse forbrugeren om, at hønsebesætningen er underkastet laboratoriemæssige salmonellaundersøgelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Det Danske Fjerkræraad tilsender årligt ejeren det skilt, som skal anvendes. Skiltet skal anbringes på en iøjnefaldende måde på det sted, hvor leveringen af æg sker.
Stk. 4. Ejeren af et hønsehold skal sikre, at der ved indgangen til hvert hus opsættes tydelig skiltning, hvoraf CHR-nummer samt det husnummer, som huset er blevet tildelt af Det Danske Fjerkræraad, fremgår, jf. stk. 2.
§ 5. Ejeren af et konsumægshønsehold skal skriftligt underrette Det Danske Fjerkræraad om ændringer af de i bilag 1 nævnte oplysninger og om ophør eller bortforpagtning af konsumægsproducerende hønsehold. Underretningen skal ske, senest en måned efter at ændringen er sket.
Stk. 2. Ved ophør af konsumægsproducerende hønsehold skal ejeren endvidere skriftligt underrette fødevareregionen, senest en måned efter at ændringen har fundet sted.
Flytning og omsætning
§ 6. Enhver, der opdrætter høns til konsumægsproduktion, skal sikre, at opdrættet stammer fra rugerier registreret i henhold til bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder, eller at opdrættet er indført fra EU-lande eller andre lande i partier med mere end 20 stykker, jf. bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande.
§ 7. Enhver, der producerer æg fra et konsumægshønsehold, skal sikre, at hønsene stammer fra konsumægshønsehold registreret i Det Danske Fjerkræraad og fødevareregionen, jf. § 4, stk. 1, og at de kun har haft kontakt med sådanne opdræt eller er indført fra EU-lande eller andre lande i partier med mere end 20 stykker, jf. bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande.
Optegnelser
§ 8. Ejeren af et konsumægshønsehold skal føre optegnelser over tilgang og afgang af høns fra hønseholdet. Optegnelsen skal omfatte:
1) Antal dyr indsat.
2) Dato for indsætning af daggamle kyllinger.
3) Navn og adresse på rugeriet der har leveret kyllingerne.
4) Dato for indsætning af hønniker i stalde til ægproduktion.
5) Angivelse af navn og adresse på leverandøren af hønnikerne, samt hvor disse er blevet opdrættet. Såfremt konsumægproduktionen og hønnikeopdrættet foregår på samme ejendom, skal lokaliteten/huset, hvori hønnikerne er opdrættet, angives.
6) Afgang af høns, herunder modtageren af de pågældende høns.
Stk. 2. Ejeren af et konsumægshønsehold skal ugentligt føre optegnelser over flokkens æglægningsprocent. Ejeren af et konsumægshønsehold skal endvidere føre optegnelser over hver eneste afgang af æg, med antal æg, dato for levering samt navn og adresse på modtageren. Såfremt der udelukkende leveres direkte til den endelige forbruger, er det dog tilstrækkeligt at føre optegnelser over antal leverede æg samt dato for levering.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte optegnelser skal opbevares i mindst 2 år.
§ 9. Ejeren af et ægpakkeri skal sikre sig, at æg leveret til pakkeriet kommer fra et hønsehold, der er undersøgt for salmonella med negativt resultat i henhold til denne bekendtgørelse. Hvis ægpakkeriet modtager æg fra flokke, der er under intensiveret prøveudtagning, jf. § 24, skal ejeren af ægpakkeriet desuden sikre sig, at det seneste analyseresultat fra den intensiverede overvågning er højest 28 dage gammelt.
Stk. 2. Ægpakkerier må ikke modtage æg fra flokke, som er mistænkt for at være smittet eller er konstateret smittet med salmonella.
Forbud mod anvendelse af antimikrobielle stoffer og vaccination
§ 10. Antimikrobielle stoffer må ikke anvendes som metode til bekæmpelse af salmonella hos konsumægsproducerende høns og opdræt hertil.
Stk. 2. Vaccination må ikke anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella hos konsumægsproducerende høns og opdræt hertil.
Prøveudtagning og undersøgelse
§ 11. Ejeren af et konsumægshønsehold skal sikre, at der fra hver flok udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella eller for serologisk reaktion mod salmonella efter reglerne i bilag 2.
Stk. 2. Visse udtagninger og indsendelser af materiale i henhold til bilag 2 skal forestås af fødevareregionen.
Stk. 3. Hvis fødevareregionen finder det påkrævet ud fra en smittemæssig vurdering, skal ejeren af et konsumægshønsehold på regionens forlangende foretage hyppigere prøveudtagning end angivet i bilag 2 eller udtage ekstraordinære prøver eller rutineprøver under offentlig kontrol i konsumægshønseholdet.
Stk. 4. Materialet skal indsendes til Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, eller til et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium med angivelse af CHR-nummer og husnummer.
Stk. 5. Ejeren af et konsumægshønsehold skal opbevare samtlige salmonellaundersøgelsesresultater i mindst 2 år.
§ 12. Finder et laboratorium, jf. § 11, stk. 4, salmonellabakterier i materiale indsendt i henhold til § 11, stk. 1 – 3 eller § 24, eller materiale indsendt i anden anledning, skal ejeren af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse sikre, at salmonellaisolatet straks undersøges på Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, med henblik på verifikation samt serotype- og eventuel fagtype- og resistensbestemmelse. Ejeren skal samtidig sikre, at fundet indberettes til fødevareregionen.
Stk. 2. Finder laboratoriet serologisk reaktion mod salmonella i indsendt materiale, skal ejeren sikre, at dette straks indberettes til fødevareregionen.
Stk. 3. Ejeren skal sikre, at resultatet af salmonellaundersøgelser, jf. stk. 1, overføres elektronisk efter Fødevarestyrelsens anvisninger til en database i Det Danske Fjerkræraad, snarest efter at prøveresultatet foreligger.
Offentligt tilsyn
§ 13. Fødevareregionen sætter en flok omfattet af denne bekendtgørelse under offentligt tilsyn, hvis et laboratorium, jf. § 12, stk. 1, konstaterer salmonella i materiale indsendt i henhold til § 11, stk. 1 – 3 eller § 24. Desuden sættes en flok under offentligt tilsyn, hvis flokken anses som mistænkt for at være smittet med salmonella efter § 19. Det offentlige tilsyn omfatter:
1) at flokken skal holdes isoleret,
2) at høns fra flokken ikke må sælges eller på anden måde overdrages til levebrug,
3) at høns fra flokken kun må slagtes til konsum, såfremt de slagtes på et fjerkræslagteri under ledsagelse af passérseddel udstedt af fødevareregionen og med efterfølgende varmebehandling på en engrosvirksomhed,
4) at æg fra flokken kun må anvendes til konsum, såfremt de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter,
5) at dyr ikke må indsættes i flokken,
6) at den rutinemæssige prøveudtagning, jf. § 11, stk. 1 - 3, suspenderes,
7) at personer, der færdes mellem flokken og andre flokke skal træffe foranstaltninger for at hindre smittespredning,
8) at ejeren skal sikre en effektiv skadedyrsbekæmpelse,
9) at ejeren skal sikre, at gødning, foder og lignende produkter behandles efter fødevareregionens anvisninger,
10) at ejeren skal sikre, at redskaber, maskiner og lignende, der anvendes på flokkens opholdssteder rengøres og desinficeres, inden de fjernes fra flokkens opholdssteder, og
11) at ejeren efter fødevareregionens anvisninger gennemfører en udredning af mulige smittekilder og evt. spredning af smitten samt underretter fødevareregionen om resultatet af udredningen.
§ 14. Fødevareregionen underretter Det Danske Fjerkræraad, når en flok sættes under offentligt tilsyn.
Mistanke om smitte med salmonella af anden type
§ 15. Hvis der ved den i § 12, stk. 1, nævnte serotypning konstateres salmonella af anden type, anses flokken som mistænkt for at være smittet med salmonella af anden type.
§ 16. Fra en mistænkt flok, jf. § 15, forestår fødevareregionen hurtigst muligt udtagning og indsendelse af materiale til undersøgelse i henhold til bilag 2.
§ 17. En flok, der er mistænkt efter § 15, anses som smittet med salmonella af anden type, hvis Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, bekræfter mistanken ved laboratoriemæssig undersøgelse af det i § 16, nævnte materiale.
Stk. 2. Kan mistanken om smitte i en flok ikke bekræftes ved undersøgelse af materiale indsendt i henhold til § 16, forestår fødevareregionen udtagning og indsendelse af nyt materiale til undersøgelse. Denne prøve udtages snarest muligt dog tidligst 14 dage efter, at prøven efter § 16 er udtaget. Kan mistanken fortsat ikke bekræftes, anses flokken som værende fri for mistanke.
§ 18. Hvis en mistænkt flok omfattet af dette kapitel sættes ud, uden at mistanken er afklaret, skal ejeren sørge for, at flokkens opholdssteder rengøres og desinficeres snarest muligt efter udsættelsen.
Mistanke om smitte med salmonella af andre grunde end bakteriologiske fund i prøver udtaget efter § 11, stk. 1 – 3, eller § 24
§ 19. En flok anses som mistænkt for at være smittet med salmonella, såfremt:
1) der findes positiv serologisk reaktion mod salmonella i materiale indsendt fra et konsumægshønsehold i henhold til § 11, stk. 1 – 3, § 24 eller i materiale indsendt i anden anledning,
2) der konstateres salmonella i materiale indsendt i anden anledning end prøveudtagning i henhold til § 11, stk. 1 – 3 eller § 24, eller
3) der i materiale indsendt i henhold til § 16, § 17, stk. 2, § 20 eller § 21, stk. 2 findes salmonella af anden serotype end den, der gav anledning til udtagning af prøver efter disse bestemmelser.
Stk. 2. Fødevareregionen kan anse enkelte eller samtlige flokke i konsumægshønseholdet som mistænkt for at være smittet med salmonella, såfremt:
1) infektion med salmonella hos mennesker kan spores tilbage til æg fra et konsumægshønsehold eller et afgrænset antal konsumægshønsehold, eller
2) flokken har leveret dyr til eller modtaget dyr fra en flok, der er smittet med salmonella.
§ 20. Fra en mistænkt flok, jf. § 19, forestår fødevareregionen udtagning og indsendelse af materiale til undersøgelse på Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted i henhold til bilag 2.
§ 21. En flok, der er mistænkt efter § 19, anses som smittet med salmonella, hvis Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, bekræfter mistanken ved laboratoriemæssig undersøgelse af det i § 20, nævnte materiale.
Stk. 2. Kan mistanken om smitte i en flok ikke bekræftes ved undersøgelse af materiale indsendt i henhold til § 20, forestår fødevareregionen udtagning og indsendelse af nyt materiale til undersøgelse. Denne prøve udtages snarest muligt dog tidligst 14 dage efter, at prøven efter § 20 er udtaget. Kan mistanken fortsat ikke bekræftes, anses flokken som værende fri for mistanke.
§ 22. Hvis en mistænkt flok omfattet af dette kapitel sættes ud, uden at mistanken er afklaret, skal ejeren sørge for, at flokkens opholdssteder rengøres og desinficeres snarest muligt efter udsættelsen.
Smittede flokke
§ 23. En flok anses som smittet, når:
1) der ved den i § 12, stk. 1 nævnte serotypning konstateres Salmonella Typhimurium, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis eller Salmonella Hadar i flokken,
2) flokken er fundet smittet efter § 17 eller § 21,
3) flokken tidligere har været under mistanke efter kapitel 8, og der i prøver udtaget efter § 11, stk. 1 – 3 eller § 24 findes salmonella af samme serotype,
4) der i prøver udtaget efter § 11, stk. 1 – 3 eller § 24
a) blev konstateret salmonella i den flok, som umiddelbart inden den nuværende flokopholdt sig i det eller de huse, hvor den nuværende flok opholder sig, og
b) der ved den i § 12, stk. 1 nævnte serotypning konstateres salmonella af samme serotype i den nuværende flok, som blev konstateret i den tidligere flok, eller
5) der i prøver udtaget efter § 11, stk. 1 – 3 eller § 24
a) konstateres salmonella af anden type i en flok,
b) der ved den i § 12, stk. 1, nævnte serotypning tidligere er konstateret salmonella af samme serotype i en anden flok på ejendommen, og
c) de to flokke har opholdt sig på ejendommen samtidig.
Stk. 2. Æg fra en smittet flok må kun anvendes til konsum, såfremt de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter.
Stk. 3. Høns fra en smittet flok må kun slagtes til konsum, såfremt de slagtes på et fjerkræslagteri under ledsagelse af passérseddel udstedt af fødevareregionen og med efterfølgende varmebehandling på en engrosvirksomhed.
§ 24. Når en flok er fundet smittet, iværksætter ejeren på fødevareregionens foranledning en intensiveret prøveudtagning på ejendommen i de flokke, der ikke er fundet smittet, jf. bilag 2.
Stk. 2. Når der er fundet salmonella i en flok, udtager fødevareregionen prøver på ejendommen i de konsumægsproducerende flokke, hvor der ikke er fundet salmonella, jf. bilag 2.
Ophævelse af offentligt tilsyn
§ 25. Det offentlige tilsyn ophæves af fødevareregionen, hvis mistanken ikke kan bekræftes, jf. § 17, stk. 2 og § 21, stk. 2, eller, hvis en mistænkt flok er sat ud, uden at mistanken er afklaret, når rengøring og desinfektion, jf. § 26, er godkendt af fødevareregionen
Stk. 2. Ophævelse af tilsynet skal ske skriftligt til ejeren hurtigst muligt og så vidt muligt pr. e-mail eller fax. Fødevareregionen underretter Det Danske Fjerkræraad om ophævelse af det offentlige tilsyn.
§ 26. Genindsættelse af høns i bygninger, hvor en mistænkt flok har opholdt sig, må først ske efter, at fødevareregionen har godkendt den i § 18 og § 22, nævnte rengøring og desinfektion. Godkendelsen meddeles på baggrund af visuel bedømmelse samt undersøgelse af svaberprøver udtaget og indsendt af fødevareregionen til Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet.
§ 27. Når en smittet flok er aflivet eller slagtet, skal ejeren sørge for, at alle rum, hvor flokken har opholdt sig, samt redskaber, maskiner og lignende snarest rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning.
Stk. 2. Ejeren skal sørge for, at gødning fra den smittede flok brændes, deponeres eller nedpløjes efter fødevareregionens anvisning.
Stk. 3. Ejeren skal sørge for, at alt tilbageværende foder fra en smittet flok behandles efter fødevareregionens anvisning.
Stk. 4. Det offentlige tilsyn ophæves af fødevareregionen, når:
1) flokken er aflivet eller slagtet,
2) den i stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion er godkendt af fødevareregionen, jf. § 26, og
3) kravene i stk. 2 og 3, er opfyldt.
Stk. 5. Ophævelse af tilsynet skal ske skriftligt til ejeren hurtigst muligt og så vidt muligt pr. e-mail eller fax. Fødevareregionen underretter Det Danske Fjerkræraad om ophævelse af det offentlige tilsyn.
Stk. 6. Ved ophør med konsumægshønsehold i et hus kan fødevareregionen frafalde kravet om rengøring og desinfektion efter en nærmere vurdering af de smittemæssige forhold på ejendommen. Fødevareregionen kan frafalde kravet, hvis ejeren skriftligt erklærer, at der i en periode på minimum to år ikke vil blive indsat høns i huset. Redskaber, inventar mv., der har været brugt i forbindelse med hønseholdet, må dog ikke anvendes eller fjernes fra ejendommen, medmindre disse rengøres og desinficeres.
Egenkontrol
§ 28. Ejeren af et konsumægshønsehold som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, litra a eller b, skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet skal leve op til alle krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre at eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt fra produktionskæden.
Afholdelse af udgifter
§ 29. Fødevarestyrelsen afholder 75 % af udgifterne til undersøgelse af prøver udtaget i henhold til § 11, stk. 1:
1) for producenter med flokke registreret med stalddørssalg med op til 500 høner på CHR-niveau og
2) for konsumægsproducenter, der er registreret med op til 1000 høner på CHR-niveau, og som leverer æg til ægpakkeri.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen yder erstatning for høns, der aflives i henhold til bilag 2, kapitel 6. Hønsene erstattes til en værdi, der er fastlagt i en skala, der angiver hønsenes handelsværdi fra 1. leveuge til udsætningstidspunktet.
§ 30. Arbejde, som fødevareregionen udfører i henhold til denne bekendtgørelse, jf. § 11, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, nr. 11, § 16, § 17, § 20, § 21, § 24, § 26 og § 27, betales af ejeren eller virksomheden m.v. efter den til den enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.
§ 31. Andre udgifter i medfør af denne bekendtgørelse end de i § 29 anførte er Fødevarestyrelsen uvedkommende.
Straffebestemmelser
§ 32. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder §§ 4 - 10, § 11, stk. 1 - 2 eller stk. 4 - 5, § 12, § 13, § 18, § 22, § 23, stk. 2 eller 3, § 26, § 27, stk. 6, § 28, eller
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 11, stk. 3, § 13, stk. 1, nr. 9 eller nr. 11, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1 – 3.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2007 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil.
Bilag 1
Oplysninger der afgives i forbindelse med registrering
For hvert konsumægshønsehold skal følgende oplysninger angives i forbindelse med registrering, jf. § 4:
1) Konsumægshønseholdets navn og adresse.
2) Navn og adresse for den fysiske person (bruger), der har ansvaret for konsumægshønseholdet. Hvis den pågældende ejer eller driver andre konsumægshønsehold, der er omfattet af direktiv 199/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, skal registreringsnummer på disse konsumægshønsehold desuden oplyses.
3) Hvis konsumægshønseholdets ejer er forskellig fra brugeren oplyses navn og adresse for ejeren. Hvis den pågældende ejer eller driver andre konsumægshønsehold, der er omfattet af direktiv 199/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, skal registreringsnummer på disse konsumægshønsehold desuden oplyses.
4) Produktionsmetode (frilandsæg, skrabeæg, buræg eller økologiske æg).
5) Virksomhedens maksimumskapacitet angivet som det antal dyr, der er plads til samtidig; anvendes der forskellige produktionsmetoder, oplyses endvidere det maksimale antal dyr, der er plads til samtidig pr. produktionsmetode.
6) Skema til registrering kan rekvireres i Det Danske Fjerkræraad, Axelborg, Axeltorv 3, 7. sal, 1609 København V, telefon 33 73 25 00.
Bilag 2
Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella
Kapitel 1
Udtagning af prøver
1) Sokkeprøve: En prøve af gødning opsamlet under rundgang i stalden ved hjælp af tubegaze trukket udenpå rene gummistøvler. Tubegazen skal fugtes inden ibrugtagningen med sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, godkendt af Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet. (Danmarks Tekniske Universitet har godkendt vand af drikkevandskvalitet tappet i det hus, hvor dyrene opholder sig, som fortyndingsmiddel). Rundgangen skal ske på en måde, så der opsamles gødning repræsentativt for alle dele af de enkelte gulvafsnit, inklusive arealer med strøelse eller riste, såfremt det er forsvarligt at gå på ristene. Tubegazen drejes et par gange undervejs, sådan at hele overfladen har været i kontakt med underlaget til slut. Prøveudtagningen skal omfatte alle indelukker i et hus; dette medfører, at såfremt et hus er opdelt i mere end to indelukker, skal der tages mindst et par sokker i hvert indelukke, også hvis den pågældende prøvetagning normalt kun omfatter to par sokkeprøver. Når to par sokker skal pooles, pakkes de i én stomacherpose; når 5 par sokker skal pooles til to prøver, pakkes hhv. to og tre par sokker i hver sin stomacherpose.
2) Prøve af transportkasseindlæg: En blandingsprøve af synligt snavsede indlæg (papir, strøelse og gødning) udtaget tilfældigt fra fem forskellige kasser, så prøven omfatter i alt mindst 1 m2.
3) Svaberprøve: En svaberprøve fra fem kasser/bakker, hvor et areal på minimum 1 m2 svabres med fugtige, sterile svabere
4) Gødningsprøve på 2 x 150 g: 2 x 150 g naturligt blandet gødning fra alle gødningsbånd eller skrabere i stalden efter udmugning; for trappeburssystemer uden skrabere eller gødningsbånd indsamles der dog 2 x 150 g blandet gødning fra 60 forskellige steder under burene i gødningskældrene. De 2 prøver samles og analyseres som en prøve.
5) Gødningsprøve på 60 g: En prøve bestående af 60 frisk afsatte gødningsklatter. Hver gødningsklat skal veje mindst 1 gram, og gødningsklatterne skal opsamles jævnt fordelt i huset og samles i én pose. Når der udtages 5 x 60 g gødningsprøver pooles de til 2 samleprøver med henholdsvis 2 og 3 gødningsprøver á 60 g.
6) Støvprøve: 250 ml (mindst 100 g) støv indsamles fra vigtige støvkilder i huset. Hvis det undtagelsesvis ikke er praktisk muligt at indsamle støv, udtages i stedet 1 ekstra par sokkeprøver.
7) Æg: Hele ubeskadigede æg udtages, så hele huset er repræsenteret.
8) Høns: Hønsene aflives, mærkes og afkøles natten over.
9) Prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer: 5 tilfældigt udvalgte fugle fra hvert hus.
10) Generelt udtages der kun gødningsprøver, hvis det ikke er praktisk muligt at udtage sokkeprøver. 5 par sokkeprøver erstattes af 5 gødningsprøver á 60 g. 2 par sokkeprøver erstattes af 1 gødningsprøve på 2 x 150 g. 1 par sokkeprøver erstattes af en gødningsprøve på 150 g.
11) Når prøveudtagning og indsendelse skal forestås af fødevareregionen, skal ejeren advisere fødevareregionen senest 14 dage før prøveudtagning.
12) Nærmere anvisning i udtagning af prøver kan rekvireres i Det Danske Fjerkræraad, Axelborg, Axeltorv 3, 7. sal, 1609 København Virksomhed, telefon 3373 2500.
Kapitel 2
Indsendelse af prøver
13) Materiale til bakteriologisk undersøgelse for salmonella skal sendes til Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, Hangøvej 2, 8200 Århus N, eller til et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium. Dette materiale skal ledsages af en indsendelsesformular, som skal rekvireres fra laboratoriet. På formularen skal samtlige relevante rubrikker udfyldes.
14) Materiale til undersøgelse for antistoffer mod salmonella (blodprøver og æg) skal sendes til Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1790 V.
15) Materiale til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer skal sendes til Fødevarestyrelsens Laboratorium, Søndervang 4, 4100 Ringsted.
16) Alt materiale skal indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen og skal emballeres forsvarligt før indsendelse. Hvis det ikke kan indsendes samme dag, skal det opbevares i køleskab ved 4º - 8º C.
Kapitel 3
Undersøgelser i opdrætsflokke
17) For hver flok (ved daggamle kyllinger dog pr. leverance af kyllinger) udtages og indsendes følgende prøver:
a) Daggamle kyllinger: 5 transportkasseindlæg på totalt mindst 1 m2 eller svaberprøver fra 5 transportkasser. Kan udtages af ejeren.
b) 4 uger gamle kyllinger: 5 par sokkeprøver eller 5 gødningsprøver på 60 g i produktionsanlæg. I flokke med mindre end 200 dyr udtages dog kun 2 par sokkeprøver eller 1 gødningsprøve 2 x 150 g. Kan udtages af ejeren.
c) Mindst 12 uger gamle, dog senest 2 uger før flytning, eller 2 uger før forventet start på æglægningen, hvis flokken ikke flyttes: Blodprøver, jf. tabel 1, samt 5 par sokkeprøver. I flokke med mindre end 200 dyr udtages blodprøver, jf. tabel 1, samt 2 par sokkeprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g. Prøveudtagning og indsendelse forestås af fødevareregionen.
Kapitel 4
Konsumægshønsehold som leverer æg til ægpakkerier, til teknisk brug eller til virksomheder, der fremstiller varmebehandlede ægprodukter
18) For hver flok udtages et antal æg efter tabel 1 og 2 par sokkeprøver. Prøverne udtages første gang ved 24 uger, +/- 2 uger og derefter hver 9. uge. Ved 24 uger tages også en støvprøve. Prøveudtagningen og indsendelsen ved 24 uger forestås af fødevareregionen. Herefter kan prøverne udtages af ejeren. Prøverne skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder. Stregkoder rekvireres fra Det Danske Fjerkræraad.
Kapitel 5
Konsumægshønsehold, som ikke leverer æg til ægpakkeri, til teknisk brug eller til virksomheder, der fremstiller varmebehandlede ægprodukter (stalddørssalg)
19) For hver flok udtages et antal æg efter tabel 1.
20) Prøverne udtages og indsendes hver 18. uge, første gang ved 24 uger, +/- 2 uger. Prøverne skal ved indsendelse til laboratoriet ledsages af stregkoder. Prøverne udtages af ejeren. Stregkoder rekvireres fra Det Danske Fjerkræraad.
Kapitel 6
Undersøgelse af mistænkte flokke
21) Prøveudtagning og indsendelse af materiale fra mistænkte flokke forestås af fødevareregionen.
22) Hvis en flok mistænkes på baggrund af positivt serologisk fund udtages følgende:
a) Fra flokke på 1 - 199 dyr udtages 2 par sokkeprøver.
b) Fra flokke på 200 - 499 dyr udtages 30 høns, der aflives, samt 2 par sokkeprøver.
c) Fra flokke på 500 dyr eller derover udtages 60 høns, der aflives, samt 5 par sokkeprøver.
d) Fra hver flok, uanset dens størrelse, udtages 2 støvprøver.
e) Fra hver flok, uanset dens størrelse, udtages en prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer.
23) Hvis en flok mistænkes for at være smittet af anden årsag end positivt serologisk fund udtages 2 par sokkeprøver i flokke på 1 - 199 dyr og 5 par sokkeprøver i flokke på 200 dyr eller derover. Desuden udtages 2 støvprøver og en prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer.
24) Hvis mistankeprøverne er negative, udtages endnu en prøve som beskrevet i punkt 21 – 23.
Kapitel 7
Intensiveret prøveudtagning
25) På CHR-numre, hvor der er konstateret salmonella i en eller flere flokke, udtager fødevareregionen i hver af de øvrige flokke på ejendommen 5 par sokkeprøver, 2 støvprøver samt en prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Herefter skal der fra hver flok på ejendomme, hvor en eller flere flokke er smittet, udtages æg, jf. tabel 1, med højst 4 ugers mellemrum. Disse prøver kan udtages af ejeren. I tilfælde af ferieperioder og lignende skal æggene udtages tidsnok til, at det nyeste laboratorieresultat ikke er mere end 28 dage gammelt.
Kapitel 8
Skematisk oversigt over prøveudtagning
Tabel 1: Antal æg/blodprøver afhængig af flokstørrelse
|
Antal høns i flokken
|
Antal æg eller blodprøver, der skal udtages i flokken
|
|
|
1-29
|
Antal prøver svarende til antal høns, dog højst 20 prøver
|
|
|
30-39
|
25
|
|
|
40-49
|
30
|
|
|
50-59
|
35
|
|
|
60-89
|
40
|
|
|
90-199
|
50
|
|
|
200-499
|
55
|
|
|
500 eller derover
|
60
|
Tabel 2: Prøveudtagning i flokke med mindst 500 dyr.
|
Besætning
|
Alder
|
Prøvemateriale
|
Prøve udtages af
|
|||||||||
|
Opdrætsflokke
|
|
|||||||||||
|
Konsumægs-producerende høns
|
|
|||||||||||
|
Ved mistanke
|
|
|||||||||||
* Hvis der alene leveres æg direkte til den endelige forbruger, skal der kun tages prøver hver 18. uge, og der skal alene tages prøver af æg.
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF (EU-Tidende 2002, L 30, s. 44). Bekendtgørelsen indeholder desuden bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2006 af 31. juni 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 1003/2005 (EU-Tidende 2006, L. 211, s. 4). Bekendtgørelsen supplerer og indeholder desuden bestemmelser fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2006 af 1. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ (EU-Tidende 2006, L. 212, s. 3). Ifølge EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.
