Advanced Search

Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, pr


Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/greenland/5961130/inatsisartutlov-nr.-6-af-6.-juni-2016-om-ndring-af-inatsisartutlov-om-erhvervsuddannelser-og-kurser-p-erhvervsuddannelsesomrdet%2528hjemmel-til-at-udbyd.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

(hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik)

Ændret, ophæver, hovedlov, erstatter oplysninger

Ophæver
Landstingslov nr. 14 af 6. november 1997 om Oqaatsinik Pikkorissarfik

§ 1
I Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som ændret ved inatsisartutlov nr. 3 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1.  I § 5 indsættes som stk. 5 og stk. 6:

”Stk. 5.  Branche- og erhvervsskolerne kan efter Naalakkersuisuts godkendelse heraf, som led i en erhvervsuddannelse, udbyde Anerkendt ErhvervsUddannelsesintroduktions fag og afvikling af dertilhørende prøver.
  Stk. 6.  Branche- og erhvervsskolerne kan efter Naalakkersuisuts godkendelse heraf udbyde videregående uddannelser inden for det område, som skolen dækker, såfremt lignende uddannelser ikke udbydes af andre uddannelsesinstitutioner i Grønland.”
2.  § 25, stk. 2, 3. pkt. affattes således:
”Praktikuddannelsen kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. § 10, stk. 4, medmindre eleven har afvist et anvist tilbud om praktikplads, herunder i en anden by end hvor eleven har fast bopæl.” 
3.  I § 25, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

”Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom dispensere fra betingelsen i 3. pkt., hvis ganske særlige sociale forhold dokumenteret ved erklæring herom fra de sociale myndigheder, som ikke kan tilregnes eleven, bevirker, at eleven ikke kan tage imod den anviste praktikplads.”
4.  § 34, stk. 1, affattes således:

”Hver brancheskole, jf. § 31, stk. 1, ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, der udpeges af arbejdsmarkedets organisationer efter regler fastsat i den enkelte institutions vedtægt. Brancheskolens lærere og teknisk-administrative personale tilforordnes bestyrelsen med en repræsentant uden stemmeret. Dog tilforordnes bestyrelsen med en repræsentant for personalet ved hvert udbudssted, hvis brancheskolen har mere end et udbudssted. Et bestyrelsesmedlem kan ikke udpeges til mere end 2 bestyrelser. I tilfælde af sammenlægning, jf. § 33, kan de sammenlagte skolers bestyrelse fortsætte en overgangsperiode på indtil 1 år efter, at afgørelse om sammenlægning er truffet, hvorefter en ny bestyrelse for den sammenlagte skole udpeges, jf. 1. pkt. I overgangsperioden skal de sammenlagte skolers bestyrelse udarbejde en ny vedtægt og forretningsorden for den sammenlagte skole.”
5.  I § 34, stk. 2, indsættes som 3., 4. og 5. pkt.:

”Bestyrelsen fremsender senest 1 år inden udløbet af bestyrelsens funktionsperiode orientering til Naalakkersuisut om, hvor mange medlemmer bestyrelsen ønskes at bestå af, og hvilke af arbejdsmarkedets organisationer, der skal være udpegningsberettigede i den kommende bestyrelsesperiode. Naalakkersuisut kan inden for en periode på 3 måneder efter modtagelse af bestyrelsens orientering kommentere på ønsket. Medfører bestyrelsens ønske behov for ændring af brancheskolens vedtægt, skal bestyrelsen senest 6 måneder før udløbet af bestyrelsens funktionsperiode fremsende forslag herom til Naalakkersuisuts godkendelse. ”
6.  § 46 affattes således:

”§ 46.  Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse, at der mellem elev og en eller flere virksomheder er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale.

  Stk. 2.  Lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom fra branche- eller erhvervsskolen dispensere herfra, hvis skolen har de fornødne skolepraktikfaciliteter, og kan godtgøre, at eleven kan gennemføre manglende praktikdele som skolepraktik. Elever uden uddannelsesaftale på skoleophold, herunder skolepraktik, anses som elever på erhvervsmæssige grunduddannelser, der ikke modtager løn fra arbejdsgiver.

  Stk. 3.  Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilket skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

  Stk. 4.  En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed eller i skolepraktik.

  Stk. 5.  De af Naalakkersuisut godkendte erhvervsuddannelser, der ikke kræver lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale samt skolepraktikordning, er ikke omfattet af stk. 1-4”.
7.  § 61, stk. 1, affattes således:

”Inden for et beløb fastsat på finansloven kan der ydes tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet.”
 
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. august 2016.
  Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 14 af 6. november 1997 om Oqaatsinik Pikkorissarfik.
  Stk. 3.  En bestyrelse, som på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse har mindre end 1 år til udløbet af funktionsperioden, skal indsende den i § 1, nr. 4, nævnte orientering hurtigst muligt.

Grønlands Selvstyre, den 6. juni 2016

Kim Kielsen