Advanced Search

Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug


Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/greenland/5961128/landstingslov-nr.-5-af-2.-maj-1996-om-landbrug.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug

Ændret, ophæver, hovedlov, erstatter oplysninger

Ændret af
Inatsisartutlov nr. 21 af 22. november 2011 om ændring af landstingslov om landbrug (Ændring af Landbrugsrådets medlemssammensætning)
Landstingslov nr. 11 af 5. december 2008 om ændring af forskellige landstingslove og landstingsforordninger på fiskeri- og landbrugsområdet som følge af en ny inddeling i landsdele og kommuner. (Konsekvensændringer som følge af landstingslov om Grønlands inddeling i kommuner (EM 2008/62))
Landstingslov nr. 15 af 19. november 2007 om ændring af Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug (Landbrugsrådet kompetence og sammensætning)

Hovedlov til
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 5. september 2016 om tilskud til overtagelse, nyetablering eller reetablering af landbrugsbedrifter
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 16. juni 2016 om fåre-, heste- og kvæghold
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 5. juli 2006 om rapportering ved indhandling af fangst-og fåreavlsprodukter
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af den 22. juni 2001 om udviklingsfremme inden for landbrugssektoren
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 22. juni 2001 om fåre- og hestehold
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 8. september 2000 om forvaltning af græsningsområder og husdyr
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 8. september 1997 om tilsyn med landbrug
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af den 8. august 1993 om tilskud til etablering af fåreavlersteder


Lovens anvendelsesområde


§ 1. Loven finder anvendelse på landbrug i Grønland.
Stk. 2. Ved landbrug forstås i denne lov erhvervsmæssig udnyttelse af arealer til planteavl, afgræsning eller opdræt af husdyr samt akvakultur, herunder omfattes enhver form for jordfaste anlæg og bygninger til de nævnte formål. Retten til denne udnyttelse skal samtidig være forbeholdt en eller flere personer, selskaber eller tilsvarende. Loven omfatter ikke erhvervsmæssigt hundehold.

 


Lovens formål


§ 2. Lovens formål er at sikre landbrugets udviklingsmuligheder og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved at
1) sikre en hensigtsmæssig udvikling af landbrugserhvervene og en styrkelse af konkurrenceevnen i disse erhverv,
2) værne dyrkningsjordene, græsningsarealerne og de dertil knyttede landskabelige værdier, således at hensynet til det omgivende miljø og landbrugets erhvervsøkonomiske interesser tilgodeses, herunder i forhold til anden erhvervsmæssig virksomhed,
3) sikre en bæredygtig anvendelse af jordbrugsmæssige arealressourcer, og
4) sikre rimelige forhold for husdyrene.
Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til landbrugets udvikling afvejes over for hensynet til det omgivende miljø, andre erhvervsmæssige interesser samt befolkningens rekreative behov.

 


Betingelser for at udøve landbrug


§ 3. Landbrug i Grønland må kun udøves af personer, som
1) har fast tilknytning til det grønlandske samfund,
2) har folkeregisteradresse i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de to foregående år, og
3 ) er myndige.
Stk. 2. Landsstyret kan fravige kravene i stk. l nr. 2), når det skønnes rimeligt ud fra vedkommendes tilknytning til Grønland, herunder når vedkommende har opholdt sig uden for Grønland af uddannelsesmæssige årsager eller lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om at opnå ret til at udøve landbrug, herunder vedrørende kvalifikationer, så der kan stilles krav om, at en person skal have gennemgået bestemte uddannelses- eller kursusforløb for en given driftsgren.

§ 4. Et selskab kan udøve landbrug i Grønland, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Selskabet skal være et andelsselskab, et anpartsselskab, et aktieselskab eller et interessentselskab,
2) mindst 2/3 af selskabets kapital skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i § 3, stk l,
3) mere end halvdelen af selskabets kapital skal ejes direkte eller indirekte af landbrugere, som opfylder bestemmelser fastsat i medfør af § 3, stk. 3, og
4) selve driften af det pågældende landbrug forestås af personer som opfylder bestemmelserne i § 3, stk. l og bestemmelser fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Stk. 2. Landsstyret kan under særlige omstændigheder midlertidigt dispensere fra betingelserne i § 3, stk l og stk. l i nærværende bestemmelse, når dette skønnes af betydning for udviklingen af det grønlandske landbrugserhverv .

 


Regulering af driftsforhold i landbruget


§ 5. Landsstyret kan fastsætte regler for det maksimale antal husdyr på den enkelte ejendom og for forholdet mellem antallet af dyr og de opdyrkede markarealer, for indretning af stalde, læ- og foderpladser samt om minimumskrav til fodringsmængder, herunder om forholdet mellem grovfoder og kraftfoder.

§ 6. Landsstyret kan fastsætte regler for græsningsom-rådernes anvendelse, herunder bestemmelser, som fastsætter hvornår disse må afgræsses, krav til samlingen af dyr, antallet af dyr i de enkelte græsningsområder samt forvaltningen heraf. Der kan herunder fastsættes regler, som i særlige tilfælde stiller krav om opsætning af spærrehegn for at kunne sikre mod overgræsning eller genskabe vegetationen på allerede overgræssede områder gennem en nærmere styring af græsningstrykket.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler for forvaltningen af græsningsområderne, herunder give bemyndigelse til institutioner til at forestå denne med henblik på at sikre overholdelsen af regler udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Ved græsningsområder forstås i denne lov nærmere afgrænsede områder, som benyttes til afgræsning af husdyr som led i en erhvervsmæssig udnyttelse, hvortil der er fastsat eller kan fastsættes et maksimalt antal græssende husdyr inden for en bestemt periode.

§ 7. Landsstyret kan fastsætte regler for den dyrk-ningsmæssige anvendelse af jord med henblik på at beskytte denne mod erosion samt beskytte det omgivende miljø mod forurening, herunder kan der fastsættes bestemmelser om jorddyrkningsmetoder samt anvendelsen af planteværns- og gødningsmidler.

 


Jagt på semidomesticerede husdyr


§ 8. Landsstyret kan fastsætte regler, der regulerer udtag af semidomesticerede husdyr ved jagt.
Stk. 2. Ved semidomesticerede husdyr forstås i denne lov dyr, der holdes med henblik på kontrolleret aflivning og slagtning, og som året rundt opholder sig i det fri med sæsongræsning inden for områder, hvortil landbrugeren har græsningsret.

 


Mærkning af husdyr


§ 9. Landsstyret kan fastsætte regler om mærkning af husdyr, som gør det muligt at identificere og kontrollere ejerforhold, herunder kan der stilles krav om mærkning inden for en bestemt tidsfrist efter deres fødsel.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler for forvaltningen af husdyrmærkning, herunder give bemyndigelse til institutioner til at forestå denne med henblik på at sikre overholdelsen af regler udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Såfremt Landsstyret henlægger sine beføjelser efter stk. 2 til institutioner under Landsstyret, kan det fastsætte regler for adgangen til at klage over disse institutioners afgørelse.

 


Indførsel af husdyr m.m.


§ 10. Ved indførelse af levende husdyr og avlsmateriale fra husdyr skal der foreligge tilladelse i henhold til veterinærlovgivningen. Desuden skal der foreligge godkendelse fra landsstyret til dyrenes og avlsmaterialets anvendelse. Landsstyrets godkendelse sker efter indstilling fra erhvervets organisationer.

 


Tilskud til landbrug


§ 11. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler og vilkår for tilskud til landbrugserhvervet og de hertil knyttede institutioner.

 


Registrerings- og meddelelsespligt


§ 12. Landsstyret kan fastsætte regler om registrerings- og meddelelsespligt i forbindelse med udøvelsen af landbrug, som muliggør indsigt i driftsforholdene og dermed tilsynet med lovens overholdelse.

 


Tilsyn med landbrug


§ 13. Det påhviler Landsstyret at sikre, at landbrug udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, undtagen dog bestemmelser udstedt i medfør af § 7, som er omfattet af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet. For sådanne bestemmelser ligger tilsynsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan foranledige påbud og forbud gennemført på ejerens bekostning, som anses for at være nødvendige for at sikre overholdelsen af bestemmelser fastsat med hjemmel i §§ 5-6 og § 9, herunder om at nedbringe antallet af dyr til det antal man har tilladelse til at have inden for et givent græsningsområde.
Stk. 3. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af § 9, stk. l kan de pågældende husdyr betragtes som vildt, såfremt der er tale om semidomesticerede arter.

§ 14. Landsstyret nedsætter et tilsynsudvalg i hver kommune, hvor der drives landbrug, som skal føre tilsyn med, at landbrugets udøvere overholder bestemmelserne i medfør af denne lov, jævnfør dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. Landsstyret kan dog nedsætte et tværgående tilsynsudvalg for de kommuner, som ligger geografisk tæt.
Stk. 3. Tilsynsudvalget sammensættes med repræsentanter udpeget af landbrugets organisationer og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelserne udpeger sine repræsentanter fra kommunalbestyrelsen eller fra kommunens forvaltning. Kommunerne skal have flertal i udvalget .
Stk. 4. Landsstyret stiller et sekretariat med faglig indsigt til rådighed for tilsynsudvalget.
Stk. 5. Kommunerne afholder omkostningerne til vederlæggelse af de medlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelserne samt til transport i forbindelse med udvalgets tilsynsrejser. Grønlands Hjemmestyre afholder omkostningerne til sekretariatsfunktionen samt vederlæggelsen af de medlemmer, som landbrugets organisationer har udpeget samt transporten for disse fra bopæl til mødested.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler for tilsynsudvalgets arbejde og sammensætning.

 


Sanktioner


§ 15. Ved manglende indhentelse af godkendelse fra Landsstyret j f. § 10 kan der idømmes bøde og stilles krav om fjernelse af de pågældende dyr fra stedet på ejerens bekostning.
Stk. 2. Ved overtrædelse af §§ 3 - 4 og forskrifter fastsat i medfør af § 3, §§ 5 - 6 og §§ 8 - 9 kan der idømmes bøde.

§ 16. Ved gentagne overtrædelser af forskrifter fastsat i medfør af §§5-6 og §§8-9 kan Landsstyret, efter indstilling fra tilsynsudvalget og indhentning af udtalelser fra erhvervets organisation, kommunalbestyrelsen og den pågældende landbruger fratage landbrugeren retten til at udøve landbrug på stedet.
Stk. 2. Landsstyret kan give landbrugeren et påbud om at afhænde stedet inden for en frist på 6-12 måneder. Såfremt landbrugeren ikke har afhændet stedet inden for den fastsatte frist, kan Landsstyret foranledige stedet afstået i henhold til reglerne om ekspropriation.
 

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser


§ 17. Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingslov nr. 1 af 21. april 1988 om fåreavl.
Stk. 3. De i medfør af landstingslov nr. 1 af 21. april 1988 om fåreavl med senere ændringer eller tidligere regler om landbrug udstedte forskrifter opretholdes, indtil de ophæves ved bestemmelser, udfærdiget i medfør af denne landstingslov.

§ 18. Retten til at udøve landbrug, der er gældende efter den hidtidige lovgivning, kan fortsat opretholdes, selv om det skulle være i strid med betingelserne for at drive landbruget i henhold til lovens §§ 3-4 og forskrifter udstedt i medfør af § 3, så længe den pågældende landbruger driver stedet i henhold til de øvrige bestemmelser i loven.



Grønlands Hjemmestyre, den 2. maj 1996




Lars Emil Johansen
/
Pâviâraq Heilmann