Advanced Search

Inatsisartutlov nr. 5 af 19. maj 2010 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven)


Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/greenland/5961125/inatsisartutlov-nr.-5-af-19.-maj-2010-om-forebyggende-foranstaltninger-mod-hvidvask-af-udbytte-og-finansiering-af-terrorisme-%2528hvidvaskloven%2529.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Inatsisartutlov nr. 5 af 19. maj 2010 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven)

Ændret, ophæver, hovedlov, erstatter oplysninger


Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.


§ 1.  Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder og personer:
1) Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling.
2) Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver finansiel leasing eller udøver udlånsvirksomhed. 
3) Ejendomsmæglere.
4) Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som ejendomsmæglere.
5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 3, nr. 5.
Stk. 2.  Denne lovs § 2 finder anvendelse på forhandlere af genstande.


Kontantforbud


§ 2.  Forhandlere af genstande må ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.



Kapitel 2

Definitioner


§ 3.  I denne lov forstås ved:
1) Selskaber: Juridiske personer.
2) Virksomheder: Selskaber og andre tilsvarende retlige arrangementer.
3) Reguleret marked: Et marked som defineret i artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være medlem af World Federation of Exchanges (WFE).
4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder:
a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked.
b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse.
c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt.
d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer.
e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder.
5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver som erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed:
a) Opretter selskaber.
b) Fungerer som eller sørger for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre selskaber.
c) Stiller hjemstedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed.
d) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond eller et tilsvarende retligt arrangement.
e) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et reguleret marked.
6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere.
7) Hvidvasksekretariatet: Hvidvasksekretariatet for Grønland er placeret i Hvidvasksekretariatet i Danmark, som fysisk er placeret ved Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK), men ikke underordnet SØK.
Stk. 2.  Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6.

§ 4.  Ved hvidvask skal i denne lov forstås
1) uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en lovovertrædelse som kan foranstaltes,
2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en lovovertrædelse som kan foranstaltes eller
3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra.

§ 5.  Ved finansiering af terrorisme skal i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i kriminallovens §§ 28-34.



Kapitel 3

Undersøgelses- og underretningspligt


§ 6.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælder især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden samt transaktioner, der har forbindelse til lande eller territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra Financial Action Task Force anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om, hvornår pligten til at være opmærksom på transaktioner, der har forbindelse til de pågældende lande og territorier, træder i kraft.
Stk. 2.  Formålet med de transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal undersøges, og resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. § 19.

§ 7.  Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal de af loven omfattede virksomheder og personer undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan foranstaltes med anstaltsanbringelse i over 1 år, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Hvidvasksekretariatet omgående underrettes.
Stk. 2.  Hvis mistanken vedrører hvidvask og transaktionen ikke allerede er gennemført, skal den sættes i bero, til der er underrettet efter stk. 1.
Stk. 3.  Hvis mistanken vedrører finansiering af terrorisme, må der kun gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Hvidvasksekretariatet. Hvidvasksekretariatet beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Stk. 4.  Politiet kan i henhold til reglerne i retsplejeloven for Grønland forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, fra de af loven omfattede virksomheder og personer.

§ 8.  Hvis Skatteforvaltningen får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af underretningspligten i § 7, underretter myndigheden Hvidvasksekretariatet herom.

§ 9.  Skatteforvaltningen kan, når det følger af anbefalinger fra Financial Action Task Force fastsætte nærmere regler om de i § 1 nævnte virksomheders og personers systematiske underretningspligt til Hvidvasksekretariatet om finansielle transaktioner med usamarbejdsvillige lande i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse fastsætte, at underretningen skal ske systematisk og uden, at der foreligger mistanke.



Kapitel 4

Legitimation m.v.


§ 10.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal altid kræve, at en kunde legitimerer sig, når der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, der er omfattet af underretningspligten efter § 7.


Faste kundeforhold


§ 11.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal have kendskab til deres kunder i overensstemmelse med stk. 2-8, herunder kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages en forretningsmæssig forbindelse med disse, herunder når der åbnes en konto eller et depot.
Stk. 2.  Hvis kunden er en fysisk person, skal legitimationen omfatte navn, adresse og cpr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr.
Stk. 3.  Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, GER-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et GER-nr. Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 17, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.  Der skal indhentes oplysninger om hver kundes formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf.
Stk. 5.  Kundeforholdet skal løbende overvåges. Transaktioner, der gennemføres som led i kundeforholdet, skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter, data eller andre oplysninger om kunden skal løbende ajourføres.
Stk. 6.  Hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller tilstrækkelige, skal der kræves ny legitimation som nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 7.  De af loven omfattede virksomheder og personer kan beslutte at gennemføre legitimationsproceduren m.v. i stk. 1-5 ud fra en risikovurdering afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen. Virksomheden eller personen skal dog kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af loven, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.
Stk. 8.  For kundeforhold, som er etableret før denne lovs ikrafttræden, og for hvem der ikke foreligger de i stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal der foretages legitimation og indsamling af oplysninger i henhold til stk. 1-5 på et passende tidspunkt og på grundlag af en risikovurdering.

§ 12.  Legitimationsproceduren i § 11 skal afsluttes i forbindelse med etablering af kundeforholdet, dog senest inden udførelse af transaktionen. Såfremt det er nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang, kan legitimationsproceduren ud fra en risikovurdering afsluttes i umiddelbar forlængelse af etableringen af kundeforholdet. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde skal legitimationsproceduren dog afsluttes hurtigst muligt efter den første kontakt med kunden.
Stk. 2.  Hvis kundelegitimationen ikke kan foretages i overensstemmelse med § 11, stk. 1-4, må der ikke etableres et fast kundeforhold, optages forretningsmæssig forbindelse eller udføres transaktioner for kunden. Det skal samtidig undersøges, om der skal foretages underretning efter § 7.


Lejlighedskunder


§ 13.  For kunder med enkeltstående transaktioner (lejlighedskunder) skal virksomheder og personer omfattet af denne lov opfylde kravene i § 11, stk. 1-4, og § 12 for enhver transaktion på beløb, der modsvarer 100.000 kr. eller derover. Kravene gælder, uanset om transaktionen udføres i en eller flere sammenhængende operationer, hvis der synes at være en indbyrdes forbindelse.
Stk. 2.  Hvis transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimation, så snart virksomheden eller personen får formodning om, at der er tale om en transaktion, som er omfattet af stk. 1.


Transaktioner for tredjemand


§ 14.  Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden person eller virksomhed. Endvidere skal de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, sikre sig, at den, der handler på vegne af en anden, er beføjet dertil.
Stk. 2.  Hvis en person eller virksomhed handler på vegne af en anden, skal den pågældendes identitet klarlægges på baggrund af en risikovurdering. Den reelle kunde skal identificeres og legitimeres i overensstemmelse med kravene i denne lov.
Stk. 3.  Kravet i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den, der handler på vegne af en anden, er omfattet af kredsen af virksomheder nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, eller hvis den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i et land som er beskrevet i § 17, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4.  Kravet i stk. 2 om legitimation af den, der handler på en andens vegne, gælder ikke, hvis den pågældende er omfattet af kredsen af virksomheder nævnt i § 17, stk. 1, nr.1.


Skærpede krav til legitimation m.v.


§ 15.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal ud fra en risikovurdering stille yderligere krav til legitimation af en kunde end nævnt i § 11 i de situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Dette betyder, at de som minimum skal opfylde kravene i stk. 2-4.
Stk. 2.  Når kunden ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig, skal virksomheden eller personen træffe yderligere foranstaltninger for at sikre kundens rette identitet. Dette kan eksempelvis ske ved at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
1) Sikre, at kundens identitet fastslås ved supplerende dokumentation.
2) Kontrollere eller verificere de udleverede dokumenter eller kræve en bekræftende attestering fra en de i § 1, stk. 1, nr. 2-3, nævnte virksomheder eller personer.
3) Kræve, at den første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet i kundens navn i et pengeinstitut.
Stk. 3.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal
1) være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat person bosiddende i et andet land,
2) indhente den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne kunder,
3) træffe rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og
4) løbende være opmærksomme på forretningsforbindelsen.
Stk. 4.  For kundeforhold med en politisk udsat person bosiddende i et andet land skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. juni 2010.
Stk. 5.  Virksomheder og personer omfattet af loven skal være særlig opmærksomme på risici for hvidvask og terrorfinansiering, der kan opstå i forbindelse med produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet, og træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at produkterne eller transaktionerne anvendes til hvidvask og terrorfinansiering.


Undtagelse fra kravene om legitimation m.v.


§ 16.  Legitimationskravet i § 11 og § 15, stk. 2, kan undlades med hensyn til følgende produkter og transaktioner:
1) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvis den årlige præmie er på et beløb, der modsvarer 7.500 kr. eller derunder, eller hvis en engangspræmie er på et beløb, der modsvarer 18.750 kr. eller derunder.
2) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, forudsat at aftalerne ikke indeholder en tilbagekøbsmulighed eller kan anvendes som sikkerhed for lån.
3) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvor præmien eller bidraget skal debiteres på kundens konto i et pengeinstitut.
4) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, med en begrænset tilbagekøbsmulighed, når der foretages legitimation i henhold til § 12, hvis kunden benytter tilbagekøbsmuligheden.
5) Elektroniske penge som defineret i § 308, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
a) hvor der for ikke genopladelige kort maksimalt kan lagres 1125 kr., eller
b) hvor der for genopladelige kort maksimalt kan lagres op til 18.750 kr. inden for et kalenderår, og hvor der maksimalt kan indløses 7.500 kr. inden for et kalenderår.
Stk. 2.  Uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter skal der kræves legitimation, når der er mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af underretningspligten i § 7.

§ 17.  Legitimationskravene i § 11 gælder ikke, når kunden er
1) en af de i § 1, stk. 1, nr. 1, og bilag 1, nr. 1-10, nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, eller en tilsvarende virksomhed etableret i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav,
2) en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, eller
3) en indenlandsk offentlig myndighed.
Stk. 2.  Legitimationskravene i § 11 gælder ikke, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats fælles klientkonto, såfremt notaren eller advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er en betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres tilgængelige for det kontoførende institut, når instituttet spørger herom.
Stk. 3. Der skal i alle tilfælde indhentes tilstrækkelig information til at fastslå, at kunden er omfattet af en af de i stk. 1 og 2 nævnte undtagelser.

§ 18.  Hvis det besluttes af Kommissionen, kan Skatteforvaltningen bestemme, at personer og virksomheder omfattet af loven ikke kan anvende undtagelsen i § 17 over for kredit- og finansieringsinstitutter eller børsnoterede virksomheder eller andre enheder fra et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.


Opbevaring af identitetsoplysninger m.v.


§ 19.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal opbevare identitetsoplysninger i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt. Kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet i medfør af §§ 11, 13, og 15, kan opbevares.
Stk. 2.  Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares, så de kan fremfindes samlet i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. Dette gælder også de i medfør af § 6, stk. 2, noterede oplysninger.
Stk. 3.  Ophører virksomheden, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Opløses en virksomhed ved skifterettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare identitetsoplysningerne m.v.


Filialer og dattervirksomheder i tredjelande


§ 20.  De af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 omfattede virksomheder skal sikre, at deres filialer og dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har foranstaltninger med hensyn til kundelegitimation og opbevaring af identitetsoplysninger m.v., der svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, i det omfang landets lovgivning tillader dette.
Stk. 2.  Hvis lovgivningen i det i stk. 1 nævnte land ikke tillader anvendelsen af tilsvarende foranstaltninger som nævnt i stk. 1, skal virksomheden underrette den myndighed, som påser virksomhedens overholdelse af denne lov, jf. kapitel 8. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i filialen eller dattervirksomheden imødegås på anden vis.
Stk. 3.  De i stk. 1 nævnte virksomheder skal sørge for, at deres filialer og dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har skriftlige interne regler vedrørende kundelegitimation og opbevaring af registreringer svarende til kravene i § 21, stk. 1, i det omfang landets lovgivning tillader dette.



Kapitel 5

Interne regler og uddannelse m.v.


§ 21.  De af loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Stk. 2.  Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at virksomheden eller personen overholder pligterne efter loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.  De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov.
Stk. 4.  De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at deres ansatte er bekendt med de pligter, som fremgår af denne lov.
Stk. 5.  I ansættelsesforhold påhviler de i stk. 1 og 2 nævnte pligter arbejdsgiveren.
Stk. 6.  Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav.



Kapitel 6

Tavshedspligt og ansvar


§ 22.  De underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af § 7 og standsning af transaktioner i medfør af § 7, stk. 3, påfører ikke virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses ikke som et brud på en eventuel tavshedspligt.

§ 23.  Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller terrorfinansiering, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.  Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan videregives til de myndigheder og organisationer, der påser denne lovs overholdelse.
Stk. 3.  Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan videregives til virksomheder, der tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 12, i direktiv 2002/87/EF.
Stk. 4.  Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan videregives mellem personer eller virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2, forudsat
1) at oplysningerne vedrører en virksomhed eller person, der er kunde hos både den virksomhed eller person, som videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som involverer begge parter,
2) at den virksomhed eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager oplysningerne, har samme profession,
3) at den virksomhed eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager oplysningerne, er underlagt ensartede krav, for så vidt angår tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, og
4) at de udvekslede oplysninger kun anvendes til at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.
Stk. 5.  Oplysninger som nævnt i stk. 3-4 kan kun videregives til virksomheder og personer, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvis virksomheden eller personen er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.

§ 24.  Skatteforvaltningen skal via den danske stat informere de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sager, hvor de beslutter, at et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og at der føres kontrol med overholdelsen af disse krav.

§ 25.  Såfremt Kommissionen træffer beslutning herom, kan Skatteforvaltningen bestemme, atvirksomheder og personer omfattet af loven ikke må videregive oplysninger til lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, i medfør af § 23.



Kapitel 7

Falske penge


§ 26.  Virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er falske, ud af omløb. Falske sedler og mønter skal straks overgives til politiet.



Kapitel 8

Tilsyn m.v.


§ 27.  Skatteforvaltningen påser, at virksomheder og personer omfattet af denne lov, overholder loven, og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.  Personer og virksomheder omfattet af loven, skal registreres hos Skatteforvaltningen for at kunne udøve denne virksomhed.
Stk. 3.  Skatteforvaltningen skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et forhold, som kan foranstaltes og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Kriminalloven for Grønland § 164, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.  Skatteforvaltningen skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et forhold, som kan foranstaltes og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Kriminalloven for Grønland § 164, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.  De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov, de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 6.  Skatteforvaltningen kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik på at indhente oplysninger, herunder ved inspektioner.
Stk. 7.  Skatteforvaltningen kan påbyde de virksomheder og personer, som er nævnt i stk. 1, inden for en frist fastsat af tilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf.



Kapitel 9

Tilbagemelding


§ 28.  Hvidvasksekretariatet kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos Hvidvasksekretariatet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt.
Stk. 2.  De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives til andre.



Kapitel 10

Klagebestemmelser


§ 29.  Afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven, kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.



Kapitel 11

Sanktionsbestemmelser


§ 30.  Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 10, § 11, stk. 1-6, § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 13 og 14, stk. 1, 1. pkt., § 14, stk. 2, § 15, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6, § 19, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 20, § 21, stk. 1-4, § 23, stk. 1, § 26, 2. pkt., og § 27, stk. 2 og 5, foranstaltes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 28, stk. 2, foranstaltes med bøde, medmindre højere foranstaltning er forskyldt efter kriminallovens regler.
Stk. 2.  Ved særlig skærpende omstændigheder kan overtrædelse af § 2, § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 1-6, § 13, § 14, og § 19, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., medføre foranstaltning efter Kriminallovens kapitel 31.
Stk. 3.  I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes foranstaltning af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 4.  Undlader en person eller virksomhed at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af § 27, stk. 5, kan Skatteforvaltningen som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 5.  Med bøde foranstaltes en person eller virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 7.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens kapitel 5.



Kapitel 12

Ikrafttræden


§ 31.  Loven træder i kraft den 1. juni 2010.





Grønlands Selvstyre, den 19. maj 2010




Kuupik Kleist
/
Ove Karl Berthelsen