Advanced Search

Inatsisartutlov nr. 4 af 3. juni 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme til landbaserede erhverv (Støtte til inkubatorforløb)


Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/greenland/5961113/inatsisartutlov-nr.-4-af-3.-juni-2016-om-ndring-af-inatsisartutlov-om-erhvervsfremme-til-landbaserede-erhverv%2528sttte-til-inkubatorforlb%2529.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Inatsisartutlov nr. 4 af 3. juni 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme til landbaserede erhverv

(Støtte til inkubatorforløb)

Ændret, ophæver, hovedlov, erstatter oplysninger

Ændre
Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv

§ 1
I Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv fortages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

”§1 a.  Der kan oprettes en pulje til finansiering af inkubatorordninger med det formål at støtte tidsbegrænsede inkubatorforløb, der omfatter kurser og rådgivning for visse iværksættere, og som vurderes at medføre samfundsøkonomiske fordele i form af for eksempel flere eller mere omfattende erhvervsaktiviteter eller øget beskæftigelse af arbejdstagere i erhvervsvirksomheder.”
2. Efter § 5 indsættes:

”§ 5 a.  Støtte ydes endvidere til inkubatorforløb.
  Stk. 2.  Inkubatorforløb, jf. stk. 1, er tidsbegrænsede forløb med kurser og rådgivning, som kan tildeles til iværksættere, der er i opstartsfasen, og iværksættere, hvis virksomhed har været registreret i Grønland i mindre end 12 måneder.
  Stk. 3.  Støtte til inkubatorforløb kan tildeles for en periode på op til 24 måneder.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætter nærmere bestemmelser for inkubationsforløb, herunder vilkår for tildeling af støtte.”
3. § 10, stk. 1, affattes således:

” Naalakkersuisut kan indgå aftale om administration af støtte efter §§ 5 og 5 a med kommunalbestyrelsen eller et administrationsselskab.”

§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juni 2016.

Grønlands Selvstyre, den 3. juni 2016

Kim Kielsen