Kapitel 1	Fælles regler
Kapitel 2	Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet
Kapitel 3	Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum
Kapitel 4	Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)
Kapitel 5	Kompetence
Kapitel 6	Ikrafttræden

Bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen)

I medfør af § 33, stk. 6, § 33 a, stk. 6, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010 og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011, fastsættes:

Kapitel 1

Fælles regler

§ 1. Indsatte har adgang til fællesskab med andre indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 33.

Stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 33, § 33 a og denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven.

§ 2. Fængslets eller arresthusets leder fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution regler om gennemførelsen af indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte. Der kan herunder fastsættes regler om aflåsning af opholdsrum, afdelinger og fællesrum, arbejds- og undervisningslokaler m.v., samt om adgang til besøg, brevveksling og telefonsamtaler mellem de indsatte i institutionen.

Cellefællesskab i særlige fængselsafdelinger og arresthuse efter straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2

§ 3. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bestemme, at fællesskabet i en fængselsafdeling eller et arresthus, som er udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2.

Stk. 2. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, træffer afgørelse om, hvilke indsatte der kan have cellefællesskab sammen. Det er en forudsætning, at de indsatte ønsker at have cellefællesskab med hinanden.

Stk. 3. Der skal være adgang til cellefællesskab i fritiden mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere.

Stk. 4. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, træffer bestemmelse om, hvorvidt en indsat kan få tilladelse til at være beskæftiget sammen med en anden indsat på cellen.

Stk. 5. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, træffer bestemmelse om, hvorvidt en indsat kan afvikle gårdtur sammen med en anden indsat.

Stk. 6. Personalet skal løbende være opmærksom på den enkelte indsattes tilstand og skal straks underrette institutionens leder, hvis der er mistanke om, at den indsatte lider psykisk overlast ved ophold på afdelingen.

Midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet i ekstraordinære situationer efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a

§ 4. Ved en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, skal der ved fastlæggelse af foranstaltningens omfang foretages en afvejning af indgrebets formål over for den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde. Tilsvarende gør sig gældende ved en beslutning om opretholdelse af foranstaltningen.

Stk. 2. Institutionen skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, kan ophæves eller begrænses, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4. Institutionen skal i den forbindelse så vidt muligt iværksætte tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hurtigt som muligt.

Stk. 3. Institutionen skal dagligt vurdere, hvorvidt der er indsatte, der bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden institution, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4.

Stk. 4. Institutionen skal så hurtigt som muligt underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, og skal dagligt underrette direktoratet, så længe afgørelsen opretholdes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 5.

Stk. 5. Hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, finder § 6, stk. 1, 2.-3. pkt., stk. 2, og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab tilsvarende anvendelse. De indsatte skal vejledes om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem efter de nævnte bestemmelser.

Stk. 6. Hvis forholdene ikke tillader, at de indsatte gives adgang til arbejdspladserne, skal de indsatte så vidt muligt tilbydes cellearbejde.

Indsatte anbragt på særligt sikrede afdelinger

§ 5. Hvis en indsat uden at være udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63 er anbragt på en særligt sikret afdeling, og det ikke er muligt at etablere fællesskab mellem den pågældende og andre indsatte, finder §§ 6-8 og § 10 i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Indelåsning af indsatte i visse tidsrum af døgnet

§ 6. I lukkede fængsler kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum i perioden mellem kl. 21.00 og kl. 08.00.

Stk. 2. I arresthuse (Københavns Fængsler) kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum hele døgnet, jf. dog §§ 11-20.

Stk. 3. I lukkede fængsler og arresthuse kan indsatte, der på grund af sygdom ikke kan være beskæftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, låses inde i eget opholdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en indsat i en kort periode ikke anvises beskæftigelse, mens det overvejes, hvilken af institutionens arbejdspladser den pågældende skal tilknyttes.

§ 7. I åbne fængsler kan institutionen låse indsattes egne opholdsrum mellem kl. 21.00 og kl. 8.00, hvis det ud fra de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i den enkelte institution findes hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Stk. 2. Hvis et åbent fængsel etablerer en ordning med indelåsning efter stk. 1, skal fængslet afgive indberetning til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, herom.

Stk. 3. I åbne fængsler kan indsatte, der på grund af sygdom ikke kan være beskæftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, låses inde i eget opholdsrum eller på andet anvist opholdssted i arbejdstiden.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en indsat i en kort periode ikke anvises beskæftigelse, mens det overvejes, hvilken af institutionens arbejdspladser den pågældende skal tilknyttes.

Kapitel 3

Aflåsning ved indsattes fravær fra eget opholdsrum

§ 8. Indsatte i arresthusene (Københavns Fængsler) kan ved fravær fra eget opholdsrum forlange dette aflåst ved institutionens foranstaltning.

Stk. 2. Øvrige indsatte, der har adgang til fællesskab med andre indsatte, skal, i det omfang det er praktisk muligt, have adgang til at aflåse eget opholdsrum.

Stk. 3. Institutionen skal i alle tilfælde have mulighed for at skaffe sig adgang til aflåste opholdsrum.

§ 9. Institutionen skal aflåse indsattes eget opholdsrum, hvis den indsatte er fraværende på grund af udelukkelse fra fællesskab, anbringelse i forhørs-, straf- eller sikringscelle, eller hvis det er nødvendigt i forbindelse med en undersøgelse af opholdsrummet eller i forbindelse med magtanvendelse. Institutionen kan desuden aflåse indsattes egne opholdsrum, hvis det i andre særlige tilfælde er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 10. I celler med mere end en indsat skal aflåsning efter § 8, stk. 1, og § 9 kun ske, hvis alle indsatte har forladt cellen.

Kapitel 4

Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)

Fællesskab i fællesskabsrum m.v.

§ 11. I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal arresthuset indrette fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab.

§ 12. Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§ 13. Hvis der i arresthuset er etableret fællesrum, hvor indsatte beskæftiges ved arbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

§ 14. Arresthuset skal, i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelte institution er muligt, tilrettelægge fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed for at deltage i fællesskab.

§ 15. Fællesskab efter §§ 12-14 skal ske under tilsyn eller eventuelt overværelse af personale, i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder risikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det.

Stk. 2. Gårdtur efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29, stk. 3, i bekendtgørelse om ophold i varetægt skal afholdes under overværelse af personale.

§ 16. Forinden der gives en indsat tilladelse til fællesskab efter §§ 12-14, skal personalet vurdere, hvorvidt dette under hensyn til forholdene i institutionen er ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Cellefællesskab

§ 17. Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 12, skal den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere end to indsatte undtagelsesvis tillades.

Stk. 2. Cellefællesskab mellem to eller flere bestemte indsatte efter stk. 1 forudsætter tilladelse fra personalet.

Stk. 3. En indsat kan kun udelukkes fra cellefællesskab, hvis enten betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, eller den indsatte har fællesskab efter § 12.

Lokale retningslinier

§ 18. Arresthusets leder fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution retningslinier for, hvor mange indsatte der ad gangen må deltage i fællesskab efter §§ 12-14 og gårdtur, jf. straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29, stk. 3, i bekendtgørelse om ophold i varetægt.

§ 19. De regler, som arresthusets leder fastsætter efter § 2, skal indeholde bestemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til fællesskab efter §§ 12-13 og § 17. Der skal være adgang til fællesskab i fritiden efter enten § 12 eller § 17 mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere. Såfremt ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende, kan varigheden af fællesskab i fritiden efter § 12 eller § 17 være mindre end to timer.

§ 20. Regler, som nævnt i §§ 18-19, skal indsendes til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, og fremgå af arresthusets husorden.

Stk. 2. Hvis arresthusets leder i medfør af regler, som er indsendt til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. stk. 1, fastsætter generelle begrænsninger af de indsattes adgang til fællesskab, og disse begrænsninger opretholdes i mere end 3 måneder, skal arresthuset afgive indberetning til direktoratet herom. Hvis der er tale om en situation, som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, skal indberetning dog ske efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 5.

Kapitel 5

Kompetence

§ 21. Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes, hvor intet andet er anført, af institutionen.

Stk. 2. Såfremt en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, ikke er truffet af institutionens leder, skal denne underrettes så hurtigt som muligt.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 147 af 28. februar 2008 om indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen) ophæves.