Kapitel 1   Lovens område

Kapitel 2   Valgret og valgbarhed

Kapitel 3   Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet

Kapitel 4   Valglister og valgkort

Kapitel 5   Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Kapitel 6   Kandidatlister

Kapitel 7   Afstemning på valgdagen

Kapitel 8   Brevstemmeafgivning

Kapitel 9   Stemmeoptælling

Kapitel 10   Valgets opgørelse

Kapitel 11   Folketingets godkendelse af valget

Kapitel 12   Forskellige bestemmelser

Kapitel 13   Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Herved bekendtgøres lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 24. februar 2009 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1545 af 21. december 2010.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 3, stk.1, nr. 3, § 14 a, stk.1, 2. pkt., § 14 a, stk. 2, nr. 2, § 14 a, stk. 4, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., samt § 19, stk. 3, 2. pkt., gælder først fuld ud fra den 1. juli 2011, jf. § 3 i lov nr. 1545 af 21. december 2010.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 13 danske medlemmer.

§ 2. Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 13 medlemmer vælges ved forholdstalsvalg.

Stk. 2. Afstemningen og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsområder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget.

Stk. 3. På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

1) har valgret til Folketinget eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet må ingen vælger afgive stemme både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Stk. 2. Ingen må lade sig opstille som kandidat både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt, jf. § 37, stk. 3.

§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret efter § 3, stk. 1, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er ikke valgbar, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 3. Den, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, men som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, er ikke valgbar, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 4. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed efter stk. 2 eller stk. 3.

§ 7. Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil.

§ 8. Medlemmerne vælges for fem år. Deres funktionsperiode begynder og ophører på de tidspunkter, der følger af De Europæiske Fællesskabers regler om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

§ 9. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter dagen for afholdelse af valget på grundlag af De Europæiske Fællesskabers regler herom.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilken dag valget afholdes.

Kapitel 3

Partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet

§ 10. Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i § 11.

§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af det valgnævn, der er nedsat i henhold til § 17 i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør Valgnævnet, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 12. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. En ansøgning om godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 12, kan tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes.

Stk. 3. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Stk. 4. Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til vælgererklæring godkendt, tidligst indgive ansøgning om godkendelse af en formular med det samme partinavn et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, i lov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendt partinavnet.

Stk. 5. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, dog af vedkommende danske repræsentation i det land, hvori de pågældende har bopæl.

Stk. 6. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 7. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.

Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 12. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget. Godkendelsen kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3, i lov om valg til Folketinget.

§ 13. Indenrigs- og sundhedsministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Bekendtgørelse om de tildelte bogstavbetegnelser sker i Statstidende i forbindelse med bekendtgørelsen af de godkendte kandidatlister, jf. § 24, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister og valgkort

§ 14. I de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.

Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse. For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Stk. 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.

Stk. 4. En person, der er optaget på valglisten efter stk. 2 eller 3, skal slettes af valglisten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren modtager underretning om, at den pågældende er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om slettelse af valglisten efter stk. 4.

§ 14 a. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2, på valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig.

Stk. 2. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, optages på valglisten efter tilsvarende regler som dem, der gælder for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er tilmeldt folkeregistret, såfremt de pågældende

1) var optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet,

2) siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i Udenrigsministeriets protokol og

3) ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Stk. 3. Der gives meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om afgivelse af meddelelse efter stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter endvidere regler om anmeldelse af tilflytning til en anden kommune og fraflytning til udlandet for personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol.

Stk. 5. Meddelelser efter stk. 3 kan gives på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

§ 15. Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstemningen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten og tilmeldt folkeregistret eller registreret i Udenrigsministeriets protokol. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør efter reglerne i lov om valg til Folketinget, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt dag og tid for afstemningen.

Kapitel 5

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 16. Forud for valget vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere efter reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget. Valgbestyrelsen skal vælges senest 4 uger før valgdagen.

Stk. 2. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem eller stedfortræder til en valgbestyrelse.

§ 17. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler samt opslag med angivelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgforbund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællingen i opstillingskredsen, i det omfang det er fastsat i § 28, stk. 2 henholdsvis stk. 3.

Stk. 2. Med de ændringer, der følger af stk. 1, finder reglerne i kapitel 5 i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.

Kapitel 6

Kandidatlister

§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater til valget.

Stk. 2. De kandidater, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister.

§ 19. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen. En kandidatliste kan tidligst indleveres seks uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2. Hvert parti kan kun indlevere én kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater.

Stk. 3. Kandidatlisten skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysninger om deres fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. For kandidater, der er valgbare, som har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato. Hvis en kandidat ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.

Stk. 4. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 35, eller om de er sideordnet opstillet, jf. § 34.

§ 19 a. Hvis der på en kandidatliste er opført en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal der samtidig med kandidatlisten indleveres en formel erklæring afgivet på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, hvori kandidaten angiver

1) sit statsborgerskab og sin bopæl (adresse) i Danmark,

2) at vedkommende ikke samtidig opstiller til valg til Europa-Parlamentet i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og

3) i hvilken valgkreds eller kommune vedkommende eventuelt senest var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet.

Stk. 2. Samtidig med kandidatlisten skal der for den pågældende kandidat endvidere indleveres en attest (valgbarhedsattest) fra vedkommende myndighed i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at vedkommende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i hjemlandet, eller at myndigheden ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

§ 20. Ingen kan være kandidat for mere end én kandidatliste. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, kan ikke anses for kandidat for nogen af kandidatlisterne.

Stk. 2. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 3. En indleveret kandidatliste kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen.

§ 21. Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier gensidigt anmelde, at de kandidatlister, de har indleveret, indgår valgforbund. Anmeldelsen skal foretages på en formular, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.

§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigs- og sundhedsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for legitimeret over for indenrigs- og sundhedsministeren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.

§ 23. Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger, om de rettidigt indleverede kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i §§ 19-19 a. Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger endvidere, om kandidaterne kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. § 23 a.

Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser, eller skal en eller flere af kandidaterne slettes af kandidatlisten, skal indenrigs- og sundhedsministeren give meddelelse herom til den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22. Senest 24 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet foretage afhjælpning af eventuelle mangler eller indlevere en ny kandidatliste. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt kandidatlisten er gyldig, og om, hvilke kandidater der kan godkendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Manglende indlevering af valgbarhedsattest, jf. § 19 a, stk. 2, kan hverken medføre en kandidatlistes ugyldighed, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministerens afgørelser efter stk. 2 meddeles den myndighed inden for vedkommende parti, der er nævnt i § 22.

Stk. 5. Såfremt der på en kandidatliste er opført en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal indenrigs- og sundhedsministeren underrette den pågældende om, hvorvidt vedkommendes opstilling som kandidat er godkendt. Indenrigs- og sundhedsministeren skal endvidere give meddelelse til kandidatens hjemland, såfremt kandidatens opstilling til valget i Danmark er godkendt.

§ 23 a. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i § 6, stk. 1, skal slettes af kandidatlisten.

Stk. 2. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere kandidatlister, jf. § 20, stk. 1, skal slettes af kandidatlisten.

§ 24. Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlerne.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilvejebringelse, indhold og udformning.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 25. Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, ikke kan afgive stemme ved personligt fremmøde på afstemningsstedet på valgdagen.

Stk. 3. En kandidat må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde hjælp til stemmeafgivning.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Her i landet kan brevstemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, kun kan brevstemme på nærmere angivne danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Indenrigs- og sundhedsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 5. En kandidat må ikke som stemmemodtager yde hjælp til brevstemmeafgivning.

Stk. 6. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 9

Stemmeoptælling

§ 27. Når afstemningen er afsluttet, sørger valgstyrerne for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker.

Stk. 2. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som afstemningen har fundet sted, jf. § 28, sørger valgstyrerne endvidere for, at de stemmesedler, der er nedlagt i stemmekasserne, udtages og straks sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares af kommunalbestyrelsen under behørigt opsyn, indtil stemmeoptællingen påbegyndes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.

§ 28. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, hvornår stemmeoptællingen skal finde sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver kandidatliste, og hvor mange af disse der er afgivet for de enkelte kandidater.

Stk. 2. Hvis stemmeoptællingen finder sted på afstemningsdagen, foretages stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, indberetning af afstemningsresultatet, endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintællingen), underskrivelse af valgbogen og sammenpakning af stemmematerialet i øvrigt efter reglerne i kapitel 9 i lov om valg til Folketinget med de fravigelser, der følger af §§ 29 og 30.

Stk. 3. Finder stemmeoptællingen ikke sted på afstemningsdagen, forestår valgbestyrelsen stemmeoptællingen for opstillingskredsen under ét. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen.

Stk. 4. En kandidat kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for. En kandidat kan ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer, jf. § 30, stk. 1.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen.

§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget,

3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af kandidaterne eller hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

3) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 30. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer), sker efter følgende regler:

1) Har vælgeren sat et kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partinavnet på den kandidatliste, kandidaten tilhører, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet for.

2) Har vælgeren sat kryds ud for partinavnet eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført partinavnet eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte opgørelse foretages for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen.

Stk. 3. Resultatet af den i stk. 1 nævnte opgørelse for hele opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 1 nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges valgbogen som bilag.

Stk. 4. Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er udleveret, til indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest dagen efter fintællingen. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Kapitel 10

Valgets opgørelse

§ 31. Når indenrigs- og sundhedsministeren har modtaget de attesterede kopier af valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.

Mandaternes fordeling på kandidatlister

§ 32. For hver kandidatliste sammentælles de stemmer, der er tilfaldet kandidatlisten i samtlige opstillingskredse under ét. Har valgforbund været anmeldt, sammentælles tillige stemmetallene for de kandidatlister, mellem hvilke valgforbund er indgået.

Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund samt stemmetallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet henholdsvis kandidatlisten. Det valgforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil samtlige mandater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består, efter den fremgangsmåde, der er angivet i stk. 2.

Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, tilfalder det eller de overskydende mandater den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund i den rækkefølge, som de efter reglerne i stk. 2 og 3 er nærmest berettigede til yderligere mandater.

Kandidatudvælgelsen

§ 33. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. § 30, stk. 1 og 2, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For samtlige opstillingskredse under ét sammentælles det antal personlige stemmer, der er afgivet for hver kandidat, og det antal listestemmer, der er afgivet for hver kandidatliste.

§ 34. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. § 19, stk. 4, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.

Stk. 2. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.

§ 35. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 19, stk. 4, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde:

1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.

2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.

4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.

Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.

Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse (stedfortræderliste) over de kandidater, der ikke er valgt, opført i rækkefølge efter deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).

§ 36. Indenrigs- og sundhedsministeren sender herefter til Folketinget:

1) Valgbogskopierne.

2) Beregningerne af mandaternes fordeling, jf. § 32.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg, jf. §§ 34-35.

4) Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3.

Stk. 2. Hvis der til valget har været opstillet en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal indenrigs- og sundhedsministeren sende Folketinget den formelle erklæring og den valgbarhedsattest vedrørende kandidaten, der er nævnt i § 19 a. Hvis valgbarhedsattest ikke er indleveret, skal indenrigs- og sundhedsministeren give Folketinget meddelelse herom.

Stk. 3. Hvis indenrigs- og sundhedsministeren har modtaget underretning om, at en kandidat, der var opstillet til valget i Danmark, tillige har været opstillet til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indenrigs- og sundhedsministeren give Folketinget meddelelse herom.

Kapitel 11

Folketingets godkendelse af valget

§ 37. Folketinget afgør endeligt, om indenrigs- og sundhedsministerens beregninger og opgørelser skal godkendes, eller om der skal foretages nye beregninger og opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigs- og sundhedsministeren at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 2. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget.

Stk. 3. Rejses der tvivl om gyldigheden af valget af et medlem, jf. § 5, stk. 2, eller om et medlems valgbarhed, jf. § 6, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 38. Enhver vælger kan klage over Europa-Parlamentsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Klager skal være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Folketinget træffer endelig afgørelse om klager over valget.

§ 39. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er helt eller delvis ugyldig, bestemmer Folketinget endeligt, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes.

§ 40. Folketinget underretter Europa-Parlamentet om valgets resultat med henblik på prøvelsen af mandaterne i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler herom.

§ 41. Rejses der i funktionsperioden tvivl om gyldigheden af valget af et medlem, jf. § 5, stk. 2, eller om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed, jf. § 6, træffer Folketinget endelig afgørelse herom.

§ 42. Hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som

1) medlem af regeringen,

2) medlem af Folketinget

3) medlem af Europa-Kommissionen,

4) dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De Europæiske Fællesskabers Domstol eller Ret i Første Instans,

5) medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion,

6) medlem af Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber,

7) De Europæiske Fællesskabers Ombudsmand,

8) medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg under Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

9) medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,

10) medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne og

11) tjenestemand eller anden ansat i aktiv tjeneste i De Europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede organer eller organisationer eller i Den Europæiske Centralbank.

Stk. 2. Et medlem, der på grund af et hverv efter stk. 1 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den pågældende stedfortræderliste i rækkefølge efter sit stemmetal.

§ 43. Er et medlems mandat i Europa-Parlamentet ledigt, indtræder den kandidat, som ifølge den pågældende stedfortræderliste, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 3, er nærmest berettiget hertil. Reglerne i § 32, stk. 4, § 37, stk. 3, og § 40 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 44. Valgbøgerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen har modtaget, opbevares henholdsvis tilintetgøres efter reglerne i § 104 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet afholdes efter reglerne i § 105 i lov om valg til Folketinget.

§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder

1) § 25, stk. 1, jf. § 51 i lov om valg til Folketinget, eller

2) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Borgerlig straffelovs §§ 116 og 117 finder tilsvarende anvendelse ved valg til Europa-Parlamentet.

§ 47. Den, der afgiver stemme eller opstiller som kandidat både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 47 a. Hvis en dansk statsborger, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med en eventuel ansøgning om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt valgretten i Danmark, skal indenrigs- og sundhedsministeren, såfremt bopælslandet anmoder herom, bekræfte eller afkræfte en sådan erklæring.

Stk. 2. Anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest for en dansk statsborger, der ønsker at opstille som kandidat til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgives til indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 3. For en dansk statsborger, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.

Stk. 4. For en dansk statsborger, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at indenrigs- og sundhedsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Hvis Folketinget tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten.

§ 48. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser

§ 49. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983.

Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 22. juni 1983, som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.

§ 50. (Udeladt)

---

Lov nr. 222 af 8. april 2008, der ændrer § 11, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 5

Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som medlemmer og stedfortrædere af Valgretsnævnet, fortsætter indtil videre som medlemmer henholdsvis stedfortrædere af Valgnævnet.

Stk. 2. Valgnævnet færdigbehandler sager om optagelse på valglisten og om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Optagelser på valglisten og godkendelser af formularer til vælgererklæringer, som er meddelt før lovens ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller europaparlamentsvalg, bevarer deres gyldighed og vedbliver at være omfattet af Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget.

§ 6

Stk. 1. Sager om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke vedrører fornyelse af en tidligere meddelt godkendelse, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i lov om valg til Folketinget som ændret ved denne lovs § 1 og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret ved denne lovs § 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 12, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som affattet ved denne lovs § 2 finder ikke anvendelse, hvis den periode, hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes, udløber før lovens ikrafttræden.

§ 7

Stk. 1. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt uden at være fornyet før lovens ikrafttræden. Forlængelsen sker for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget som ændret ved denne lovs § 1 og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret ved denne lovs § 2 forlænge en godkendelse, der er forlænget efter 1. pkt. Efter udløbet af en forlænget godkendelse efter 1. eller 3. pkt. kan Valgnævnet på ny meddele godkendelse af disse formularer efter den nævnte lovgivning.

Stk. 2. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget som ændret ved denne lovs § 1 og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret ved denne lovs § 2 forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt og fornyet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Valgnævnet kan efter den nævnte lovgivning på ny meddele godkendelse af de formularer, der er nævnt i 1. pkt., og af formularer, der er forlænget efter 1. pkt.

Stk. 3. § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som affattet ved denne lovs § 2 finder ikke anvendelse, hvis den fornyede godkendelse udløber før lovens ikrafttræden.

§ 8

Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget som ændret ved denne lovs § 1 og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet som ændret ved denne lovs § 2 tilbagekalde godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier og eventuelle fornyelser af disse, der er meddelt før lovens ikrafttræden.