Advanced Search

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.(Ændringer vedrørende overvågning af prioriterede stoffer.)


Published: 2010-08-25
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/610776/bekendtgrelse-om-ndring-af-bekendtgrelse-om-overvgning-af-overfladevand%252c-grundvand%252c-beskyttede-omrder-og-om-naturovervgning-i-internationale-natur.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.1)

(Ændringer vedrørende overvågning af prioriterede stoffer.)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:

»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000 nr. L 327 af 22. december 2000, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr, L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (Grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, side 19 samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende nr. L 348, side 84.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For de prioriterede stoffer i bilag 3, del A, til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, analyseres de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne, idet der lægges særlig vægt på stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

3. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For de prioriterede stoffer, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota jf. § 3, stk. 4, fastsætter By- og Landskabsstyrelsen overvågningsfrekvensen for sediment og biota, således, at det sikres, at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der skal foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

4. Efter § 11 indsættes:

»§ 11a. For prioriterede stoffer, der er omhandlet i bilag 3, del C, punkt 1, i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og for andre prioriterede stoffer for hvilke, der er fastsat miljøkvalitetskrav for biota og/eller sedimenter i overensstemmelse med bilag 3, del C, punkt 2, i samme bekendtgørelse, fastsætter By- og Landskabsstyrelsen overvågningsfrekvensen for biota og/eller sedimenter. Der skal foretages overvågning mindst en gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

Stk. 2. Overvågningsfrekvensen fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med § 11.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2010

Miljøministeriet, den 25. august 2010

Karen Ellemann

/ Helle Pilsgaard

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende nr. L 348, side 84.