Advanced Search

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi(Etablering af permanente stiftsråd)


Published: 2009-06-12
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/610196/lov-om-ndring-af-lov-om-folkekirkens-konomi%2528etablering-af-permanente-stiftsrd%2529.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

(Etablering af permanente stiftsråd)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 47 af 28. januar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. På det første provstiudvalgsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

2. I § 17 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7, 1. pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.« og »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 8, 2. pkt.«

3. I § 17 c, stk. 6, ændres »stk. 1-3 og stk. 5-8« til: »stk. 1, 3, 4 og 6-9«.

4. §§ 23-23 a ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 5 a

Stiftsråd

§ 23. I hvert stift nedsættes et stiftsråd. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. vælges i Lolland-Falster Stift 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti.

Stk. 2. Valgbar til stiftsrådet som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Valgret har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder.

Stk. 3. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten. Valgret har alle provster ansat i stiftet.

Stk. 4. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet. Valgret har alle præster ansat i stiftet.

Stk. 5. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, gennemførelse m.v.

Stk. 6. På det første stiftsrådsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring.

Stk. 7. Stiftsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Stk. 8. Stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentanterne.

Stk. 9. Biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet.

Stk. 10. Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af rådets opgaver.

Stk. 11. Stiftsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 23 a. Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Bidraget kan ikke overstige 1 pct. af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Stk. 2. Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter:

1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.

2) Formidling af kristendom.

3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, it, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om det bindende bidrag, for så vidt angår budget, regnskab m.v.

Stk. 4. Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip.

Stk. 5. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kapitalernes bestyrelse, herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab m.v. Udgifterne til bestyrelse af kapitalerne afholdes efter kirkeministerens bestemmelse af de indtægter, der er forbundet med kapitalforvaltningen.

Stk. 6. Stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur og bestemmer herunder, hvorvidt der skal nedsættes et særskilt udvalg til varetagelse af det mellemkirkelige arbejde på stiftsniveau.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2009.

§ 3

Kirkeministeren fremsætter forslag om revi­sion af loven i folketingsåret 2012-13.

§ 4

Loven gælder ikke for Grønland eller Færøerne.

Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 2009Under Vor Kongelige Hånd og SeglMARGRETHE R./ Birthe Rønn Hornbech