Advanced Search

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for handel (handelsøkonom AK)


Published: 2009-07-03
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/610075/bekendtgrelse-om-erhvervsakademiuddannelse-inden-for-handel-%2528handelskonom-ak%2529.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for handel (handelsøkonom AK)

I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for handel er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver, der bredt vedrører handelsvirksomheders indkøb, salg og markedsføring.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel giver den uddannede ret til at anvende titlen handelsøkonom AK. Den engelske titel er AP Graduate in Commerce Management.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Commerce Management.

§ 3. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point.

4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Kommunikation.

2) Virksomheden.

3) Marked og samfund.

4) Handel.

Stk. 3. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder.

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 620 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for handel (handelsøkonom AK).

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 3. juli 2009P.M.V.
E.B.
Peder Michael Sørensen
Kontorchef/ Jette Skovbjerg

Bilag 1

Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for handel

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en handelsøkonom skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1) den globale udvikling i samfundsmæssige og interkulturelle forhold samt kommunikationsformer af relevans for national og international handel,

2) virksomhedens strategiske og økonomiske organisering, ledelse samt centrale områder inden for handelsjura og grundlæggende selskabsret,

3) virksomhedens strategiske muligheder i forbindelse med indkøb, salg og markedsføring samt

4) iværksætteri og entrepreneurens rolle.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) opstille og vurdere virksomhedens idé, mål og strategier samt vurdere virksomhedens organisation og udvikling,

2) vurdere driftsøkonomiske problemstillinger, virksomhedens regnskab samt udarbejde virksomhedens driftsbudgetter,

3) anlægge en logistisk synsvinkel på virksomhedens handel samt udarbejde handlingsplaner herfor, herunder kunne anvende handelsjura i daglig praksis,

4) planlægge, udarbejde og gennemføre markedsanalyser samt opstille handlingsplaner i samarbejde med en konkret virksomhed og

5) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag på dansk og engelsk inden for salg, indkøb og markedsføring.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) håndtere forskellige funktioner af betydning for virksomhedens indkøb, salg og markedsføring med forståelse af samfundets og omgivelsernes værdier i et globalt marked,

2) håndtere praktiske projekter og handelsprocesser på operationelt og taktisk niveau,

3) deltage i koordinering og udførelse af kommunikative opgaver i en internationalt orienteret virksomhed og

4) i en struktureret sammenhæng opbygge vidennetværk og indgå i videndeling i relation til erhvervet.