Advanced Search

Bekendtgørelse om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.


Published: 2008-10-22
Read law translated into English here: https://www.global-regulation.com/translation/denmark/609827/bekendtgrelse-om-offentliggrelse-af-energimrkninger-af-bygninger-og-eftersynsrapporter-om-kedel--og-varmeanlg-m.v.html

Subscribe to a Global-Regulation Premium Membership Today!

Key Benefits:

Subscribe Now for only USD$40 per month.
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bekendtgørelse om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.

I medfør af § 25, stk. 1, og § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 31, stk. 1:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg.

§ 2. Energistyrelsen kan offentliggøre energimærkninger og eftersynsrapporter om kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg i deres helhed eller dele heraf, jf. dog § 3.

Stk. 2. Energistyrelsen kan offentliggøre beregninger, herunder beregningsforudsætninger og beregningsresultater, som er lagt til grund for energimærkninger og eftersynsrapporter omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan ske i elektronisk form.

§ 3. Oplysninger i energimærkninger, som ejere af enfamiliehuse har givet om eget forbrug, offentliggøres ikke.

Stk. 2. Oplysninger om Forsvarsministeriets bygninger offentliggøres efter aftale med Forsvarsministeriet.

§ 4. Offentliggørelse efter §§ 2 og 3 kan ske ved Energistyrelsens videregivelse af de pågældende oplysninger til Den Offentlige Informationsserver (OIS). Oplysningerne kan videregives fra OIS efter reglerne i bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og øvrige ejendomsdata (OIS-Bekendtgørelsen).

§ 5. Afgørelser truffet af Energistyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for klima- og energiministeren, Energiklagenævnet eller anden administrativ myndighed.

§ 6. Bekendtgørelse træder i kraft den 1. november 2008.

Energistyrelsen, den 22. oktober 2008Ib Larsen/ Hanne Windemuller