Kapitel 1   Opgaver hos fordringshaveren

Kapitel 2   Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden

Kapitel 3   Afdragsordninger

Kapitel 4   Berostillelse af inddrivelsen og henstand for personer

Kapitel 5   Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v.

Kapitel 6   Fastsættelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering

Kapitel 7   Eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven

Kapitel 8   Gebyrer

Kapitel 9   Særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger m.v.

Kapitel 10   Oversendelse af sager til politiet med henblik på udståelse af bødeforvandlingsstraf

Kapitel 11   Behandlingen af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser

Kapitel 12   Andre bestemmelser

Kapitel 13   Konvertering af igangværende lønindeholdelser pr. 1. juni 2008

Kapitel 14   Ikrafttrædelse

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

I medfør af § 4, stk. 3, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 70 A, § 73, stk. 3, 4 og 7, og § 76 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret ved 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 15, stk. 3 - 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 2 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 91, stk. 4, og § 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3. december 2007, § 997, stk. 2, 2. pkt., § 997, stk. 3, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, § 2, stk. 3 og 4, i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, som ændret ved § 1 i lov nr. 1093 af 29. december 1997, § 10 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 81 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, § 2, stk. 1 og 6, § 3, stk. 5, og § 4, stk. 2, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, som ændret ved § 13 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 14 og § 15 a, stk. 2 og 3, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, samt § 35, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Opgaver hos fordringshaveren

§ 1. Efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom.

Stk. 2. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen.

Stk. 3. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen enten anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling, eller i det omfang fordringen ikke er omfattet af refusionsret fra statskassen, anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om, at sagen tilbagesendes til fordringshaveren med henblik på, at denne kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes til fordringshaveren.

Kapitel 2

Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden

§ 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen.

§ 3. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter skriftligt skyldneren om oversendelsen. Indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivningen.

§ 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for elektronisk dataudveksling med fordringshaverne. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt eller elektronisk til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for, hvem der varetager forrentningen af gælden.

Kapitel 3

Afdragsordninger

§ 5. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, som skal afdrages årligt, fastsættes med udgangspunkt i følgende tabel:

Stk. 2. Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede.

Stk. 3. Når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordningen i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse. Herudover kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre afdragsbeløbet, når skyldnerens økonomiske forhold ændres.

Stk. 5. En afdragsordning efter stk. 1 eller 3, som overholdes af skyldneren, er ikke til hinder for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor.

Stk. 6. Er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene som børnefamilieydelsen udbetales til som forsørger.

Kapitel 4

Berostillelse af inddrivelsen og henstand for personer

§ 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når skyldneren efter reglerne i § 5, stk. 1 og 3, eller kapitel 6 ikke aktuelt har betalingsevne.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere bevilge henstand, når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

§ 7. Henstand efter § 6 er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor.

Kapitel 5

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v.

§ 8. Afgørelse om indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens § 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet, jf. dog § 12.

Stk. 3. Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Stk. 4. Ved afgørelsen om lønindeholdelse fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i stk. 3 og § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive afdragsprocenten efter § 5, stk. 1, og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af denne afdragsprocent. Varslet skal endvidere angive, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med samt en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. og hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

Stk. 5. Indsender skyldneren ikke budgetskemaet, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse.

Stk. 6. Lønindeholdelse kan dog iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes.

Stk. 7. Hvis skyldneren indsender budgetskemaet vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 6. Viser vurderingen, at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf. § 6. §§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke.

Stk. 8. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsesprocenten foretages med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2.-4. pkt. henholdsvis kapitel 6, bortset fra § 13, stk. 1, sidste pkt., uanset at der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, sidste pkt. eller § 13, stk. 1, sidste pkt.

Stk. 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Ved en forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

Stk. 10. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom.

§ 9. Afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

§ 10. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav der overstiger 500 kr.

§ 11. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

§ 12. Lønindeholdelse kan ikke foretages i følgende A-indkomster:

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndighedens kan træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte.

Stk. 3. Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, rekvirerer et skattekort mv., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat.

Kapitel 6

Fastsættelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering

§ 13. Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 1.-3. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

Stk. 3. Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 14.

Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 5. Stk. 4, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

§ 14. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle.

Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 12, bortset fra

Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2-3 med fradrag af

§ 15. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 13, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

§ 16. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 13, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 nr. 1, 3 og 4 overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3. Som udgifter medregnes:

Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

§ 17. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregistreret, i stedet for udgifter til samvær efter § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 16, stk. 3, nr. 4.

§ 18. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§ 19. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

§ 20. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter § 13, stk. 2, jf. dog § 16, stk. 1.

§ 21. Rådighedsbeløbet udgør 4.600 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr.

§ 22. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 13, stk. 2, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 13, stk. 2, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.

§ 23. Ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fodringer, og afdragsordninger omfattet af § 5 eller som inddrives ved lønindeholdelse, kan fradrages efter § 13, stk. 2. Ydelser på privat gæld der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter § 14, stk. 2.

§ 24. Reglerne i dette kapitel om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende.

Kapitel 7

Eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven

§ 25. Afdragsperioden i eftergivelsessager efter opkrævningslovens §§ 15, 15 a og 15 b udgør 5 år og påbegyndes den første i måneden, efter at eftergivelsesafgørelsen er blevet endelig. Når særlige forhold taler derfor, kan perioden være kortere eller længere.

Stk. 2. Har skyldneren, i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter stk. 1.

§ 26. Det månedlige afdrag fastsættes efter reglerne i kapitel 6, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I eftergivelsessager affattes § 14, stk. 3 således:

Kapitel 8

Gebyrer

§ 27. For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og § 15, stk. 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, og § 50, § 61 og § 62 A i kildeskatteloven, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner:

Kapitel 9

Særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger m.v.

Kapitlets anvendelsesområde m.v.

§ 28. Dette kapitel finder anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i

Inddrivelse

§ 29. Beløb omfattet af dette kapitel, og som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

§ 30. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af beløb omfattet af dette kapitel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 3, efter reglerne i kapitel 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Når nettoindkomsten er mindre end 85.000 kroner, jf. § 5, stk. 1, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6.

§ 31. Betaler skyldneren af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger.

Stk. 2. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost.

Stk. 3. Udeblivelse med indbetaling af blot et enkelt afdrag medfører, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling.

Eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb

§ 32. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om eftergivelse af bøde- og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder. Ansøgning indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Udstår skyldneren fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus indgives ansøgning om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldneres moderinstitution.

Stk. 3. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt eftergivelse bør ske.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

§ 33. Indgiver skyldner ansøgning om anketilladelse, jf. retsplejelovens § 949, stk. 2, § 951, stk. 2, § 962, stk. 3, og § 966, stk. 2, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Politiet afgiver samtidig indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses.

Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede den dømte om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. retsplejelovens § 966, stk. 2. Tillades anke, skal fuldbyrdelsen udsættes (standses).

§ 34. Indgiver skyldner ansøgning om genoptagelse af straffesagen, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden udsætter eller standser fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986, 1. pkt.

Kapitel 10

Oversendelse af sager til politiet med henblik på udståelse af bødeforvandlingsstraf

§ 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden oversender sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden, hvis

Stk. 2. Oversendelse efter stk. 1 skal dog ikke ske, hvis

§ 36. § 34 omfatter ikke tvangsbøder. Hvis påløbne tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversender restanceinddrivelsesmyndigheden sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne.

Kapitel 11

Behandlingen af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser

§ 37. Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer mv. skal indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagen skal være modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden inden 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen kan dog uanset en overskridelse af klagefristen behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 38. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan på baggrund af en indgivet klage træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold. Afgørelsen skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for myndigheden.

Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun finder grundlag for at give klager delvist medhold, og klager i den anledning fastholder klagen, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Stk. 3. Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i den påklagede afgørelse, der anses for urigtige og begrundelsen herfor. Med udtalelsen skal følge i original eller kopi:

Stk. 4. Meddelelse om, at klagen fastholdes, jf. stk. 2, skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at klager har modtaget meddelelse om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give delvist medhold i klagen.

§ 39. Dette kapitel finder ikke anvendelse i de sager, som er omfattet af reglerne i kapitel 9, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, samt vedrørende indsigelser mod pålæg om lønindeholdelse eller iværksættelse af modregning efter færdselslovens § 122 b, stk. 5, radio- og fjernsynslovens § 71, stk. 3, lov om jernbane § 23, stk. 6, lov om trafikselskaber § 29, stk. 5, og lov om buskørsel § 5, stk. 7.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 40. Meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

§ 41. Beløbene fastsat i § 5, stk. 1, § 14, stk. 4, nr. 3, § 16, stk. 3, nr. 3, § 21 og § 30, stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. Den årlige regulering sker første gang med virkning fra 1. januar 2006. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 42. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes pr. 1. november 2005 et centralt Inddrivelseskontaktudvalg med Inddrivelsesdirektøren som formand. I udvalget sidder repræsentanter fra restanceinddrivelsesmyndigheden, Kommunernes Landsforening og fra fordringshavere.

Stk. 2. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes endvidere 30 decentrale Inddrivelseskontaktudvalg med skattedirektøren som formand, og med deltagelse af kommunerne og skattecentret i det pågældende skattecenters område.

Kapitel 13

Konvertering af igangværende lønindeholdelser pr. 1. juni 2008

§ 43. Lønindeholdelser på grundlag af trækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008, skal konverteres til lønindeholdelse ved indregning af lønindeholdelsesprocenten i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 4 eller 6, 4. pkt.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår konverteringsberegningen, hvor det tilstræbes, at seneste beløbsmæssige niveau for lønindeholdelse videreføres. Beregningen sker ud fra aktuelle skattekortdata og lønindeholdelsesafregninger for op til 3 afsluttede måneder. Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. § 8, stk. 3, 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er restanceinddrivelsesmyndigheden uden afregninger, der kan indgå i konverteringen, kan denne foretages efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn.

Stk. 3. Lønindeholdelse ved konvertering efter stk. 1 og 2 kan uanset § 8, stk. 4, iværksættes uden varsel af skyldneren.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og skal indeholde følgende oplysninger:

Stk. 5. Hvis skyldneren forud for eller efter afgørelse om konverteringen anmoder herom, skal restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke, hvis anmodning efter 1. pkt. modtages forud for restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om konvertering.

Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten efter § 8 og kapitel 6 i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en lønindeholdelsesprocent fastsat efter stk. 2 vil føre til en lønindeholdelsesprocent, som afviger væsentligt fra den lønindeholdelsesprocent, som ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke i disse tilfælde. Tilsvarende gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter konverteringen konstaterer, at en lønindeholdelsesprocent efter stk. 2 væsentligt afviger fra den lønindeholdelsesprocent, der ville blive fastsat efter reglerne i § 8 og kapitel 6.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2008, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindholdelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lønindeholdelser på grundlag af restancetrækkort udstedt med virkning forud for den 1. juni 2008 bortfalder fra og med den 1. juni 2008. §§ 10 og 39 i bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige finder uanset stk. 1 fortsat anvendelse for beløb, der lønindeholdt før den 1. juni 2008.